På trods af regeringen med to forskellige aftaler - rammeaftalen på handicapområdet og delaftalen med KL - har gennemført en række af Tranæs-udvalgets anbefalinger, så er det ikke nok til at stoppe opdriften i udgifterne på det specialiserede socialområde.

Det mener chef for Ældre, Sundhed og Social i Albertslund Kommune, Rikke Terslev Bengtson.

Direkte adspurgt om de gennemførte anbefalinger er nok, svarer hun et kort og kontant: "Nej."

Der er flere delelementer i aftalerne, hun glæder sig over - eksempelvis indførelsen af en beløbsgrænse ved de alternative botilbud, så de ikke længere må være 25 procent dyrere.

Problemet er bare, at der er en begrænset tilbudsvifte:

"Det bekymrer mig, at tilbudsviften ikke er særlig stor. Der er en udfordring med rammeaftalen, som set med mine øjne vil forsøge at få området til at ligne ældreområdet," siger hun til NB-Social og fortsætter:

"Problemet er bare, plejeboligerne på ældreområdet er noget helt andet og mere standardiseret på mange områder, end socialområdet er. Blandt andet på grund af krav fra socialtilsynet."

Derfor glæder hun sig også over, at man med aftalen kigger netop på socialtilsynet, da hun vurderer, der er et stort økonomisk potentiale.

Hun fremhæver også, at aftalerne lægger op til at afbureaukratisere BPA-ordningerne og merudgiftsreglerne, hvilket hun finder positivt.

Socialområdet bør ikke være underlagt anlægsloftet

Men udfordringen med en lille tilbudsvifte er, at det bliver markedskræfterne, der er afgørende for prissætningen.

"Der er en udfordring med det kommunale anlægsloft, der udfordrer kommunalbestyrelsesmedlemmerne i deres prioritering af, hvad de skal bruge penge på," siger Rikke Terslev Bengtson og fortsætter:

"Politikerne bruger jo de penge på almenområdet, som de er forpligtet til: Dagtilbud, skoler og plejecentre. Det vil sige, at på det sociale område, hvor man i princippet bidrager til, at andre kan få en plads - også i andre kommuner - her er der noget uhensigtsmæssigt i økonomien."

I stedet ønsker Rikke Terslev Bengtson, at socialområdet ikke længere skulle være underlagt anlægsloftet, så man i stedet kunne opbygge en passende kapacitet, der gav en større og bedre tilbudsvifte.

Samarbejde med almene boliger

Rikke Terslev Bengtson peger også konkret på almenboligloven, som et sted, hvor der er et stort potentiale for socialområdet.

"Noget af det, vi mangler, er hele almenboligloven. Hvordan kan vi samarbejde med almene boliger om at skabe nogle fysiske rammer, hvor nogle borgere passer bedre ind," siger hun og fortsætter:

"For nogle borgere passer nemlig ikke ind i botilbuddene. De har det ikke godt. Vi har rigtig mange borgere, der ikke har glæde af at være i et botilbud, fordi det fællesskab ikke er foreneligt med borgerens funktionsnedsættelse."

Hun understreger, at mange af borgerne jo egentlig gerne vil have pædagoger i nærheden, men foretrækker en ramme, der mere minder om deres eget hjem.