Af Rosa Lund, handicapordfører Enhedslisten

For ikke så længe siden, præsenterede partierne K, LA og R regeringen muligheden for at kunne bruge deres mandater til at gennemføre skattelettelser og øge arbejdsudbuddet. De kaldte det selv KLAR-flertallet.

KLAR til besparelser åbenbart, for det er præcis det flertal, regeringen har brugt til at gennemføre rammeaftalen på handicapområdet.

Selve rammen på rammeaftalen er nemlig, at den kun kan gennemføres, hvis den giver besparelser.

Jeg kan selv hører det, mens jeg skriver; rammeaftalen er spin for besparelser. Hele præmissen for aftalen er, at der skal spares på handicapområdet.

Selvfølgelig er der ting, vi kan gøre klogere på handicapområdet. Eksempelvis at man ikke en gang om året skal godkendes til fysioterapi, når man har en kronisk sygdom, som for eksempel skal.

Det ligger jo netop i ordet kronisk, at den altid er der. Det er bare et lille eksempel på et sted, hvor man sagtens kan fjerne administration.

Brug for investeringer, ikke besparelser

Det ændrer bare ikke på, at der ikke har været investeringer på netop handicapområdet i 40 år. Derfor er det en helt forkert vej at gå, når man lægger besparelser som præmis for rammeaftalen.

Handicapområdet har brug for investeringer, ikke besparelser.

Jeg synes faktisk, at det er sigende, at der ikke er nogle af organisationerne på handicapområdet, der er glade for aftalen.

Tværtimod, så er de meget bekymrede. For mig er det altid en god indikator på, om en aftale er god, om de mennesker, aftalen handler om, er glade for den eller ej.

Derfor synes jeg også, det siger en del, at der onsdag d. 22. maj var en af de største demonstrationer for at forbedre vilkårene for mennesker med handicap.

Det kan betale sig at investere i mennesker

Det er særligt to gode grunde til, at det giver mening at investere i handicapområdet.

For det første er det simpelthen så koldt og kynisk at bede mennesker med store udfordringer, som ikke selv er skyld i deres situation, om at betale.

For det andet, hvis vi endelig skal gå ind i det økonomiske argument, så kan det betale sig at investere i mennesker med handicap. Hvis hjælperordningen er på plads, kan man komme til sin uddannelsesinstitution. Hvis der er de nødvendige hjælpemidler, vil færre forældre skulle gå derhjemme på tabt arbejdsfortjeneste.

Sådan kan jeg fortsætte listen.

Det står simpelthen ikke mejslet i sten, at der skal være besparelser på handicapområdet – tværtimod.

I sidste uge kom det frem, at det går meget bedre med dansk økonomi, end man havde forventet. Det økonomiske råderum er simpelthen større, end økonomerne regnede med.

Alligevel vælger regeringen at forringe vilkårene for blandt andet mennesker med handicap under påskud af, at de er for dyre. Det hænger ikke sammen. Det er med andre ord ingen grund til nærigheden. 

Og derfor skal min besked til regeringen være denne: I kan godt nå at ombestemme jer og bruge det flertal, der gerne vil være med til at investere.