
Udgifterne til det specialiserede socialområde er steget med 1,4 milliarder i 2024. Kommunerne har fået penge til at dække opdriften på det specialiserede socialområde. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Kommunerne får penge til de stigende udgifter på det specialiserede socialområde
Med økonomiaftalen for 2025 får kommunerne lidt over tre milliarder kroner til servicerammen. De skal blandt andet gå til at dække udgifterne på det specialiserede socialområde.
Udgivet: 31/05/2024
Efter at have kæmpet for det i flere år, får kommunerne nu endelig penge til det økonomisk pressede specialiserede socialområde.
Regeringen og Kommunernes Landsforening har med økonomiaftalen for 2025 nemlig aftalt, at kommunernes serviceramme bliver løftet med 3,2 milliarder.
Af de 3,2 milliarder går en milliard til demografien.
Derudover dækker aftalen som udgangspunkt opdriften på det specialiserede socialområde.
Det står ikke direkte i aftalen, ligesom at pengene heller ikke bliver øremærket socialområdet. Men der er ekstra penge i aftalen, der svarer til opdriften på det specialiserede socialområde.
Derudover har regeringen gamle penge med fra ældre- og skoleområdet.
På ældreområdet drejer det sig om 546 millioner kroner.
Bemærk: I aftalen står der, at kommunernes serviceramme bliver løftet med 3,4 milliarder, men samtidig skal kommunerne nedbringe administrative udgifter med 242 millioner. Derfor ender vi på 3,2 milliarder.
I aftalen står der:
"KL tager derudover som en del af aftalen til efterretning, at de kommunale udgifter til administration nedbringes med 242 mio. kr. i 2025."
Derudover har regeringen tilkendegivet, at den i 2025 vil reducere med 1.000 årsværk i den statslige administration. Det skal bidrage til at finansiere den borgernære velfærd i kommuner og regioner i 2025 samt anvendes til et løft af de lokale velfærdsindsatser.
Sådan kan opdriften blive dækket økonomisk
Det afsatte beløb er som udgangspunkt nok til at dække opdriften på det specialiserede socialområde, da der netop vil være omkring 1,5 milliard kroner tilbage, når man trækker demografien og pengene til ældreområdet fra.
Udgifterne steg netop med omkring 1,4 milliarder i 2023 og 1,5 milliarder i 2022.
Det afhænger selvfølgelig af, hvordan udgifterne udvikler sig i 2025.
Aftalen vækker glæde hos KL, der med Jacob Bundsgaards ord nu får mulighed for at investere i de almene velfærdstilbud.
"Det har været afgørende for os, at vi i år fik landet en økonomiaftale, som giver os mulighed for at prioritere de almene velfærdstilbud. Vi har i årevis kæmpet med stigende udgifter på en række områder, men med aftalen er der plads til, at vi kan udvikle velfærden,” siger næstformand Jacob Bundsgaard i en pressemeddelelse.
I alt er udgifterne på det specialiserede socialområde steget med 6,3 milliarder fra 2018 til 2023
Delaftale om økonomisk styring
Samtidig indeholder aftalen også den delaftale, som regeringen og KL præsenterede tilbage i starten af maj, hvor de i fællesskab gennemførte en række af Tranæs-udvalgets forslag.
Det kan du læse mere om her:
Selvom regeringen og KL har aftalt at gennemføre en række styringsredskaber på det specialiserede socialområde, har mange af initiativer ikke effekt på kort sigt.
Derfor var KL været meget åbne omkring, at foreningen også ønskede flere penge til det specialiserede socialområde.
"Det er et vigtigt skridt, at vi med den nye aftale sikrer bedre rammer og redskaber til økonomien. Men her og nu - og lige nu - der har vi også brug for flere penge. Og de penge skulle vi gerne se i den næste økonomiaftale," sagde formand for KL's Socialudvalg Ulrik Wilbek og fortsatte:
"Lad mig sige det på den måde: Det er ikke en forhåbning, det er en forventning."
Det har kommunerne nu fået.
Sidst opdateret: 31/05/2024 - 12:24














































