Københavns Kommune vil med en større omlægning mindske antallet af børn, der forlader folkeskolens almene klasser. Ifølge kommunens seneste opgørelse segregeres 4,6 procent af eleverne på skoleområdet i København. Hertil kommer yderligere 1 procent i fleksible tilbud.

Målet er at nedbringe andelen, som ikke er en del af det almene skoletilbud, til 3,0 procent. En del af forslaget omfatter en ny model for visitation og økonomi, hvor visitationen fremover får det økonomiske ansvar "og kapaciteten tilpasses til, at langt de fleste og markant flere børn end i dag, kan være i almendagtilbud og almenskoler", som det lyder i indstillingen til politikerne om planen for at sikre "mangfoldige børnefællesskaber".

Det skriver NB-Kommune.

Børne- og ungdomsudvalget skal behandle administrationens oplæg og analyse i næste uge. På forhånd fortæller børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K), at han stræber efter, at København påtager sig rollen som frontløber i en problemstilling, der i varierende grad vedrører alle kommuner - også i vores nabolande.

"De problemer, vi her forsøger at løse, er nogle, der er kendetegnende for hele Nordeuropa. Derfor er der mange, der kigger på, hvad vi gør i København, som til en vis grad vil være ’first mover’. Jeg tror, at det kunne være attraktivt ud fra en faglig og professionel synsvinkel at være en del af den her rejse," siger Jakob Næsager til dagbladet Politiken.

Skeptiske lærere

Formanden for Københavns Lærerforening, Katrine Fylking, anerkender, at der skal gøres noget for at bremse tilstrømningen mod specialtilbud, men hun mener ikke, at folkeskolerne er klar til den forandring, som borgmesteren ønsker. Hun påpeger, at der i almenklasserne allerede sidder mange elever, som efter lærerens vurdering burde blive tilknyttet et specialtilbud.

"Alle elever har ret til det, der er det rette undervisningstilbud for dem. Det er ikke alle elever, der kan trives i et almentilbud. Derfor er det urealistisk at sænke andelen af elever i specialtilbud til 3 procent," siger lærerformanden til Politiken.

For Jakob Næsager er den nøjagtige procentsats ikke afgørende, fortæller borgmesteren.

"Det er en retning og en ambition, der er væsentlig for mig. Om det er 2,8 procent eller 3,2 er ikke det centrale. Det centrale er, at flere trives, og at flere får en afgangsprøve og en ungdomsuddannelse," siger Jakob Næsager.

Han lægger op til at investere 400 millioner kroner i øvelsen frem mod 2028. Disse penge skal blandt andet gå til at efteruddanne pædagoger og lærere, sikre to voksne i klasseværelset i indskolingen og styrke skolernes ledelse, oplyser Politiken.

Tal fra Indenrigsministeriets benchmarkenhed viser, at andelen af elever i specialklasser og på specialskoler i Københavns Kommune ligger lige under landsgennemsnittet på 4,9 procent, når man kigger på perioden 2020-23. I enkelte yderkommuner er segregeringsprocenten dobbelt så høj som i hovedstadskommunen.