Der er en række udfordringer ved vejledningen af udsatte borgere ude i kommunerne. Det fastslår en ny rapport fra tænketanken Justitia, der netop er blevet offentliggjort.

Udsatte borgere er meget afhængige af at have adgang til de rette støttemuligheder. Her er den kommunale vejledning utroligt afgørende for at sikre borgeren den rigtige hjælp og støtte.

Det er bare lettere sagt end gjort, viser rapporten, da vejen til den rette afdeling kan være kringlet, og mange oplever vanskeligheder med at navigere i systemet og forstå relevante regler og indsatser.

“De borgere, Justitia har interviewet, er blandt de mest udsatte i Danmark. De fortæller, at de har meget svært ved at bryde igennem til kommunen, og at de oplever, at deres sager behandles med fokus på enkeltstående problematikker og ikke med udgangspunkt i deres samlede livssituation. Det betyder, at de reelt ikke får den hjælp, der svarer til deres behov,” udtaler Malte Kolze, der er hovedforfatter bag rapporten og kriminolog i Justitia.

Rapporten identificerer ti samfundsjuridiske og retlige udfordringer ved vejledningen af udsatte borgere.

Det er:

• Den socialretlige lovgivning er omfangsrig og spredt ud over en lang række regelsæt, der ofte ændres og løbende fortolkes ved klageinstanser, domstole og Folketingets Ombudsmand. Udsatte borgere bliver afhængige af fyldestgørende vejledning fra myndighederne.
• De færreste borgere kender til mulighederne for at blive kompenseret (realudlignet) i de situationer, hvor myndighederne har givet dem mangelfuld vejledning.
• Ambitionerne om at skabe en helhedsorienteret tilgang til borgere med komplekse problemer er endnu ikke gennemført. Den offentlige forvaltning er på de store velfærdsområder stærkt sektoropdelt.
• Sagsbehandlerne oplever det som en udfordring at overskue og orientere sig i loven og holde sig opdateret på nyeste retspraksis og lovændringer.
• Sagsbehandlerne oplever uoverensstemmelser mellem forskellige forvaltningers målsætninger og praksis, som kan modarbejde succesfulde helhedsorienterede indsatser til borgere med komplekse problemer.
• Sagsbehandlerne bliver opdraget ind i faget (foruden deres uddannelse). Det betyder, at deres målsætninger for sagsbehandlingen og syn på borgerens rolle i processen formes i de forvaltninger, hvor sagsbehandlerne er beskæftigede.
• Sagsbehandlerne oplever, at deres autoritet til at vurdere og træffe beslutning om støtteforanstaltninger til borgere i udsatte positioner udfordres af fagprofessionelle i andre sektorer. Det kan slide på tilliden mellem sagsbehandler og borger.
• Udsatte borgere har i mange tilfælde komplekse sammensatte udfordringer, som dækker over flere livsomstændigheder og giver dem et tilsvarende komplekst støttebehov.
• Udsatte borgere oplever det som en udfordring at finde den rette indgang til at modtage støtte. De bliver ofte afvist eller sendt rundt mellem forskellige forvaltninger.
• Udsatte borgere oplever vanskeligheder med at blive taget alvorligt, når de henvender sig til kommunen alene.

"Det er afgørende, at vi forbedrer vejledningen til udsatte borgere, så de ikke falder igennem systemets sprækker. Denne rapport viser, at der er behov for en bedre vejledningspraksis, så borgerne kan få den hjælp, de har behov for og ret til. Vi håber, at rapportens anbefalinger kan være med til at forbedre systemet," siger Birgitte Arent Eiriksson, direktør for Justitia, i en udtalelse.

Tænketanken Justitia præsenterer derfor elleve bud på, hvordan udfordringerne kan løses. Dem kan du læse i tekstboksen nedenfor:

Rapporten bygger på undersøgelser af både lovgivningen og de praktiske erfaringer fra sagsbehandlere og borgere. Formålet er at identificere og forstå de udfordringer, der opstår i vejledningsprocessen, og at foreslå konkrete forbedringer, der kan sikre bedre støtte til udsatte borgere.