"Jeg forlader et par babyer, jeg gerne ville have gjort færdig," siger den nu afgående socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

"Jeg forlader et par babyer, jeg gerne ville have gjort færdig," siger den nu afgående socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil. - Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix (arkiv)

Afgående minister: Jeg ville gerne have gjort rammeaftalen på handicapområdet færdig

Den nu tidligere social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil har fuld tillid til, at den nye minister Sophie Hæstorp Andersen kan køre rammeaftalen videre.

Udgivet: 03/09/2024

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Selvom humøret var højt ved ministeroverdragelsen, ærgrer den nu afgående social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) sig over, at hun ikke kommer til at køre rammeaftalen videre.

"Ja selvfølgelig! Jeg forlader et par babyer, jeg gerne ville have gjort færdig. Jeg har til gengæld tillid til, at Sophie (Hæstorp Andersen, red.) godt kan løfte det," siger Pernille Rosenkrantz-Theil til NB-Social.

Pernille Rosenkrantz-Theil fortalte til overdragelsen om, at hun har været uendelig stolt over at være minister, selvom hun nu går efter at være socialdemokratiets overborgmesterkandidat.

Hun fremhæver blandt andet hjemløsereformen, Barnets Lov (der blev lovbehandlet på ministerens vagt) og rammeaftalen på handicapområdet som resultater, hun har været stolt over.

Ifølge Rosenkrantz-Theil er der særligt to opgaver, som den nye minister kommer til at skulle forholde sig til.

"To kæmpestore opgaver, der ligger på Sophies bord, er selvfølgelig den store værdighedsreform, og så er det det store boligudspil. Det er der blevet kastet sindssygt meget kærlighed ind i her fra ministeriets side over det sidste halvandet år, og det gælder jeg mig selvfølgelig til at se, hvad Sophie gør med."

Pernille Rosenkrantz-Theil understregede ved flere gange ved overdragelsen, at hun var glad for, at det var Sophie Hæstorp Andersen, der overtog ministeriet.

Sidst opdateret: 03/09/2024 - 08:47

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]