Sammenligner man med øvrige unge, så trækker unge med dobbeltdiagnoser langt mere på samfundets velfærdsydelser. Det skyldes, at de langt oftere er i kontakt med sundhedsvæsenet, socialområdet, beskæftigelsesområdet og kriminalforsorgen.

Det viser en ny rapport fra VIVE.

Dobbelt diagnose dækker over, at en borger både har psykiatrisk diagnose og en afhængighed af rusmidler som alkohol, cannabis eller forskellige former for medicin eller euforiserende stoffer.

I rapporten kan man læse, at den gennemsnitlige bruttoudgift til indsatser og ydelser på tværs af velfærdssystemets sektorer er 251.238 kroner om året pr. ung med dobbeltdiagnose (i 2022-priser).

Trækker man den skat fra, som den unge betaler, så er nettoudgiften 213.051 kroner.

Det tal er væsentlig højere, når man sammenligner med unge, der enten har en psykisk diagnose uden et misbrug eller et misbrug uden en psykisk lidelse.

De gennemsnitlige bruttoudgifter for unge med en psykisk lidelse men uden misbrug er 150.818 kroner pr. person om året.

På samme vis er den også lavere for unge med et misbrug, der ikke har en psykisk lidelse. Her er tallet 125.424 kroner pr. person om året.

For unge uden er misbrug eller en psykisk lidelse er bruttoudgifterne 52,727 kroner om året. Det skyldes primært SU'en.

”Tallene siger noget om, at de unge trækker på mange ressourcer i velfærdssamfundet, men de kæmper også med komplekse problemstillinger, hvor de har brug for støtte på mange forskellige fronter, og derfor er det ikke overraskende beløb,” siger Lars Benjaminsen, der er seniorforsker i VIVE, i en pressemeddelelse.

Tidlig kontakt til velfærdssamfundet

I rapporten kan man også læse, at mange af de unge med dobbeltdiagnoser allerede siden barndommen og ungdommen har haft kontakt med forskellige dele af velfærdssamfundet.

Ofte i forhold til behandlinger og indlæggelser i psykiatrien. En del unge har også haft kontakt til anbringelsessystemet eller modtaget øvrige kommunale foranstaltninger.

”Behovet for en tidlig indsats og forebyggende initiativer bliver tydeligt, når vi kan se, at kontakten til velfærdssystemet starter tidligt for rigtig mange,” forklarer Lars Benjaminsen.

På trods af det viser rapporten, at omkring 16 procent af de unge med både en psykisk lidelse og et misbrug modtager individuel social støtte efter servicelovens paragraf 85.

Sådan hjælper man bedst unge med dobbelt diagnoser

Tilbage i marts kom VIVE med en rapport om, hvordan man bedst kunne hjælpe unge med dobbeltdiagnoser.

Her anbefalede de blandt andet at gøre brug af ungemedarbejdere.

”Erfaringerne fra projektet viser, at ungemedarbejderen giver flere af de unge en oplevelse af normalitet og ’empowerment’ ved, at de føler sig taget alvorligt og inddraget i behandlingen,” sagde Sigrid Trier Grønfeldt, senioranalytiker i VIVE, i en pressemeddelelse.

Læs mere her: