Der er plads til forbedringer, når det kommer til anvendelsen af data på socialområdet. Det fastslår en ny rapport fra VIVE, der har afdækket brugen af data på det specialiserede socialområde.

Her har forskerne både set på, hvordan data bliver brugt på myndighedssiden såvel som leverandørsiden.

I den forbindelse bliver der præsenteret seks forbedringsforslag.

Det drejer sig om følgende:

• Bedre datadeling

En bedre deling af socialfaglige oplysninger kan sikre, at forskellige aktører arbejder ud fra de samme data. På den måde skulle man bedre kunne understøtte en mere helhedsorienteret tilgang til borgerne.

Det er både mellem myndighed og leverandør som mellem myndighed og øvrige kommunale eller regionale aktører.

• Børn og unge-området: Forbedring af leverandørers egen registrering af data

Der er et potentiale i at understøtte personalet i en mere ensartet og præcis registrering af den pædagogiske indsats samt barnets eller den unges trivsel. Dog skal det sikres, at personalet ikke mangler tid til det pædagogiske arbejde på grund af registreringer.

• Mere og bedre måling og brug af data om faglige resultater og borgernes progression

Rapporten peger på, at der er et uudnyttet potentiale i at forbedre og gøre øget brug af data om resultaterne af tilbuddenes indsats.

Det handler om at producere og anvende flere og bedre data om faglige resultater og progression hos borgerne - både på individuelt og aggregeret niveau. Det gælder på tværs af kommuner, områder, aktører, målgrupper og indsatstyper.

På voksenområdet handler det blandt andet om at øge anvendelse af kvantitative data fra eksempelvis VUM-scorer til at følge borgernes udvikling.

På børn og unge-området er der derimod et ønske om mere data på, hvordan børnene og de unge klarer sig efter anbringelsen, og om de klarer sig uden eller med begrænset støtte.

• Voksenområdet: Øget brug af data om produktivitet

Der er på voksenområdet flere myndighedsrepræsentanter, der ser et potentiale i at skabe bedre adgang til og gøre øget brug af data om produktivitet i styringen.

Det kan give en større gennemsigtighed i sammenhængen mellem udgifter og aktiviteter, men det forudsætter mere tilgængelig data og data af en højere kvalitet end i dag.

Rapporten peger også på et potentiale i en mere systematisk registrering og øget anvendelse af data om personalets tidsanvendelse på botilbuddene. Så ville man bedre kunne følge op på forudsætningerne i timeprisberegningerne og levere dokumentation til køberkommuner om tidsanvendelsen.

• Børn og unge-området: Potentiale i standardkontrakter

I rapporten bliver der peget på et potentiale ved at anvende standardkontrakter med faste krav til opbygning og indhold. Det vil ifølge myndighedsrepræsentanter forbedre den økonomiske styring, fordi de lettere vil kunne sammenligne forskellige leverandørers tilbud og kontraktvilkår.

• Voksenområdet: Mere automatisering og øget anvendelse af data om sagsbehandling

Flere af de deltagende kommuner oplever på voksenområdet, at det er svært for myndighed at tilgå og anvende aggregerede oplysninger om sagsbehandlingstid og opfølgningstidspunkter. Den data kan nemlig kun tilgås via manuelle opslag i fagsystemet. Derudover registrerer sagsbehandlere ikke tilstrækkeligt ensartet.

Det vil ifølge flere myndighedsrepræsentanter kunne spare tid og sikre mere retvisende data, hvis der skete en øget automatisering af manuelle arbejdsgange.