Kommunernes udgifter til de private botilbudspladser fortsætter med at stige. Det fastslår en ny rapport fra VIVE, der dykker ned i kommunernes udgifter til køb og indtægter fra salg af pladser på botilbud fra 2018 til 2023.

I 2023 er udgifterne på botilbudsområdet oppe på 24 milliarder, hvilket er halvdelen af alle udgifter til voksensocialområdet.

Botilbudsområdet er generelt set afgørende, da det kan forklare 85 procent af væksten i udgifterne på det specialiserede socialområde fra 2018 til 2022.

Samtidigt er det ikke ligegyldigt, hvilken type pladser kommunerne køber, da analyser fra Ekspertudvalget med Torben Tranæs i spidsen viser, at det særligt er på de private tilbud, at udgifterne stiger markant for de borgere, der får de dyreste indsatser.

I 2023 gik 15 milliarder kroner til eksterne køb - hvilket svarer til 63 procent af kommunernes samlede udgifter til botilbudsområdet. I 2018 var det 62 procent.

Det hænger sådan sammen, at de eksterne købsudgifter er steget med 17 procent i faste priser fra 2018 til 2023.

Samtidig er de samlede nettodriftsudgifter til botilbud steget med 15 procent. Derfor er den andel af udgifter, der bruges på eksterne køb, kun steget fra 62 til 63 procent.

Købsandelen har ligget relativt stabilt på 61 til 63 procent i perioden.

Af de 63 procent gik 28 procent til private tilbud, 21 procent til andre kommuner og 14 til regionerne.

De resterende 37 procent gik til interne botilbudspladser i kommunen.

Her spiller kommunens størrelsen også en rolle, da små kommuner køber mere end store.

Den mindste tredjedel af landets kommuner bruger 80 procent af udgifterne til eksterne køb, mens den mellemste tredjedel bruger 73 procent og den største tredjedel 54 procent.

Højere udgifter til private, lavere til kommunale

En interessant tendens er, at kommunernes udgifter til private botilbudspladser er steget i perioden fra 2018 til 2023, mens udgifterne til botilbudspladser i andre kommuner i faldet.

Hvor udgifterne til køb af pladser i andre kommuner i 2018 udgjorde 45 procent af de samlede eksterne købsudgifter, udgør de i 2023 33 procent. Kommunerne er altså gået fra at bruge 5,7 til 4,9 milliarder.

Omvendt forholder det sig for de private pladser. Køb hos private leverandører udgjorde i 2018 34 procent, mens de i 2023 udgjorde 45 procent. Her er kommunerne gået fra at bruge 4,3 milliarder til 6,7.

Til gengæld udgjorde køb af regionale pladser det samme i 2018 som 2023, nemlig 22 procent. Men kommunerne bruge stadig lidt flere penge på regionale pladser. Hvor det var 2,8 milliarder i 2018, er det 3,3 milliarder i 2023.

Kommuner i Østdanmark bruger større andel på køb af eksterne pladser

Udover kommunestørrelse er der også regionale forskelle ved købsudgifterne.

Kommuner i Østdanmark bruger en større andel af deres botilbudsudgifter til eksterne køb end kommunerne i Vestdanmark.

Selvom kommuneren i alle fem regioner har haft stigende købsudgifter i perioden, så er udgifterne steget mere i Region Sjælland end i de øvrige regioner.

Faldet i købet af botilbudspladser i andre kommuner afspejler sig også i de kommunale indtægt fra salg af botilbud i perioden.

Salgsindtægterne er falder med ni procent - fra 5,6 milliarder kroner i 2018 til 5,1 milliarder kroner i 2023.

Faldet i salgsindtægter har været størst blandt kommunerne i Region Syddanmark og Midtjylland (14-16 procent), mens salgsindtægterne er steget med 4 procent blandt kommunerne i Region Sjælland.

Udgifterne til køb overstiger indtægter fra salg

I rapporten kan man også læse, at udgifterne til køb af eksterne pladser samlet set overstiger kommunernes indtægter fra salg af pladser.

Det samlede kommunale nettokøb er på 9,8 milliarder kroner i 2023. Det betyder, at kommunerne køber eksterne pladser for samlet set 9,8 milliarder mere, end de sælger pladser til andre kommunerne.

Ser man på udviklingen fra 2018 til 2023 er nettokøbet steget med 38 procent i faste priser.

90 kommuner er nettokøbere i 2023, mens 8 kommuner er nettosælgere. I 2018 var 12 kommuner nettosælgere.

Udfordringerne ved private pladser: Ekspertudvalg vil have flere offentlige

Ekspertudvalget med Torben Tranæs i spidsen lægger med deres anbefalinger op til store ændringer på botilbudsområdet, hvor de blandt andet vil styrke den kommunale botilbudskapacitet og regulere mere.

Det gør udvalget, fordi der er en lang række udfordringer ved de markedslignende vilkår på botilbudsområdet.

Man har etableret et marked med private aktører, fordi man ønskede at høste fordelene ved konkurrence og klare incitamenter til at minimere omkostningerne.

Men flere forhold ved prisfastsættelse, kontraktindgåelse og kapaciteten på botilbudsområdet hæmmer mulighederne for det og er fordyrende for kommunerne.

Analyser fra Ekspertudvalget viser, at de stigende udgifter til køb af botilbudspladser hos private og selvejende tilbud udgjorde 66 procent af den samlede udgiftsvækst på botilbudsområdet i perioden 2018-2021.

Af den årsag mener udvalget, der var behov for bedre styringsmuligheder på området.

Det kræver en tilstrækkelig offentlig botilbudskapacitet, hensigtsmæssig prisfastsættelse af de botilbud, kommunerne køber, den rette sammensætning af kapaciteten af forskellige typer af botilbud og herunder en tilstrækkelig andel kommunale botilbudspladser, samt en effektiv anvendelse og drift af de eksisterende botilbud.

Af den årsag bør omlægningen af den offentlige botilbudskapacitet tage højde for at sikre et tilstrækkeligt udbud af pladser.

Læs mere om udfordringerne og Tranæs-udvalgets anbefalinger her.