
Ankestyrelsen og Social- og Boligstyrelsen har i samarbejde med Odsherred, Frederikssund og Norddjurs kommuner udviklet et redskab, som kommuner kan benytte til systematisk at arbejde med ledelsestilsyn på både børne- og voksenhandicapområde. - Foto: Oliver Gantriis
Nyt redskab til at styrke sagsbehandlingen på handicapområdet
I samarbejde med tre kommuner har Ankestyrelsen og Social- og Boligstyrelsen udviklet et redskab til at arbejde med ledelsestilsyn på handicapområdet.
Udgivet: 01/10/2024
Et nyt redskab skal styrke sagsbehandlingen på handicapområdet i kommunerne.
Ankestyrelsen og Social- og Boligstyrelsen har i samarbejde med Odsherred, Frederikssund og Norddjurs kommuner udviklet et redskab, som kommuner kan benytte til systematisk at arbejde med ledelsestilsyn på både børne- og voksenhandicapområde.
Redskabet vil give kommunerne mulighed for en højere grad af struktureret kvalitetssikring, læring, udvikling og implementering. Det giver også mulighed for at indhente data.
Redskabet til ledelsestilsyn indeholder et overordnet og et uddybende tilsyn:
- Det overordnede ledelsestilsyn giver et generelt overblik over kvaliteten af kommunens sagsbehandling.
- Det uddybende ledelsestilsyn undersøger kvaliteten inden for særlige temaer i kommunens sagsbehandling.
Der er flere årsager til at lave ledelsesværktøjer.
Det handler om kontrol, kvalitetssikring, udvikling og læring, implementering og forankring samt at indhente data til ledelsesinformation.
På trods af redskabet kan bruges til at styrke det faglige tilsyn, bør det altid følges op med refleksion og dialog i den enkelte afdeling.
Du kan tilgå redskabet her.
Sidst opdateret: 01/10/2024 - 07:56














































