
"Specialeplanlægning er jo noget, der står i regeringsgrundlaget, og det indgår i den rammeaftale, der blev indgået i Sammen om Handicap her i maj måned. Derfor er det min forventning, det er noget af det, vi kommer til at tage fat på her i efteråret," siger socialministeren. - Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix (arkiv)
Interview med socialministeren: Forventer at tage fat på specialeplan i efteråret
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen forventer, at regeringen tager fat på specialeplanen i efteråret. Den skal lovbehandles i februar, hvorfor pengene på finansloven til planen for tredje gang ikke kan udbetales.
Udgivet: 03/10/2024
Regeringen vil tage fat på specialeplanen i efteråret. Det er budskabet fra Danmarks nye social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) i et interview med NB-Social i forbindelse med Folketingets åbning.
"Specialeplanlægning er jo noget, der står i regeringsgrundlaget, og det indgår i den rammeaftale, der blev indgået i Sammen om Handicap her i maj måned. Derfor er det min forventning, det er noget af det, vi kommer til at tage fat på her i efteråret," siger hun og fortsætter:
"Jeg kan ikke sige konkret hvilken måned eller hvornår."
Men planen er før jul?
"Det er det, der er forventningen."
I forbindelse med Folketingets åbning offentliggjorde regeringen sit lovprogram for samlingen 2024 og 2025. Her kan man læse, at regeringen har programsat specialeplanen til sidste halvdel af februar 2025.
Det betyder, at der skal være landet en politisk aftale inden.
Tidspunktet for specialeplanens lovbehandling er ikke ligegyldig.
Det skyldes, at der årligt er cirka 100 millioner på finansloven samt penge fra SSA-reserven, der skal bruges til specialeplanlægning. De penge kan ikke udbetales, før der er en specialplan.
Konsekvensen bliver, at for tredje år i streg vil penge afsat til specialeplanen blive brugt på noget andet.
Så mange gange er tidsplanen skredet for specialeplanen
Sophie Hæstorp Andersen er den tredje socialminister, der prøver at lande en aftale om en specialeplan.
Først forsøgte daværende socialminister Astrid Krag (S) tilbage i 2022 at lande en aftale, efter at evalueringen af det specialiserede socialområde var blevet offentliggjort.
Det lykkedes dog ikke. Efter folketingsvalget 2022 blev Pernille Rosenkrantz-Thiel (S) socialminister. Hun havde også en ambition om at lande en aftale om en specialeplan.
I lovprogrammet for 2023 og 2024 var specialeplanen oprindeligt sat til anden halvdel af februar 2024.
Igen skred tidsplanen. Ved et samråd i socialudvalget tilbage i april udtrykte daværende socialminister Pernille Rosenkrantz-Thiel en forhåbning om, at specialeplanen kunne blive lovbehandlet i efteråret.
Den tidsplan kunne dog heller ikke holdes jævnfør lovprogrammet.
Socialminister: Kommunerne er presset på handicapområdet
Tilbage i foråret landede regeringen en bred rammeaftale på handicapområdet. Her aftalte regeringen og en række partier at udrulle en specialeplan. Centralt for rammeaftalen var dog, at den skulle være økonomisk bæredygtig og initiativerne være udgiftsneutrale.
"I regeringen vil vi rigtig gerne sikre, at borgere med handicap har de bedste forhold. Noget af det handler om regulering - noget handler om midler. Jeg glæder mig til at starte Sammen om Handicap op. Vi har aftalt at drøfte de her ting i fællesskab. Men der er også en virkelighed, der handler om, at kommunerne også er presset på økonomien og ønsker sig nogle regelforenklinger, som forhåbentligt kommer borgere med handicap til gavn," siger Sophie Hæstorp Andersen og fortsætter:
"Jeg tror på, man godt kan finde løsninger, der både kan være mere enkle for mennesker, der lever med handicap, og kommunerne. Det er det, jeg vil bestræbe mig på."
Her kommer pengene fra
På finansloven for 2022 afsatte aftalepartierne 45 millioner årligt til opfølgningen af evalueringen af det specialiserede socialområde. Derudover fandt den daværende socialdemokratiske regeringen yderligere cirka 30 millioner årligt ved interne omprioriteringer på socialområdet. Det beløb er dog ikke helt fastlåst.
Samtidig blev aftalepartierne enige om at afsætte yderligere 25 millioner kroner årligt til opfølgningen. På den måde kom partierne op på 100 millioner kroner årligt og frem til opfølgningen af evalueringen af det specialiserede socialområde.
I forbindelse med fordelingen af SSA-reserven for 2023 til 2026 har et bredt flertal af Folketingets partier afsat en ramme på 60,7 millioner til opfølgning på specialeplanlægningen. Det er derfor, tallene er højere i 2025 og 2026, da der er afsat 4 millioner til 2025 og 56,7 millioner i 2026.
Sidst opdateret: 03/10/2024 - 10:02














































