Et nationalt samarbejde mellem kommuner, virksomheder og civilsamfund skal sikre, at flere sårbare unge får mulighed for at komme i job eller uddannelse.

Tirsdag indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale, der skal støtte de 43.000 unge, som i øjeblikket står uden arbejde eller uddannelsesplads. I flere år er tallet stagneret.

Men aftalen skal ikke ses som et udtryk for, at kommunerne ikke har formået at løfte opgaven godt nok.

Det siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen til NB-Beskæftigelse.

"Vi må bare erkende, at ingen er lykkedes med at knække kurven. Hverken på Christiansborg i kommunerne eller i folkeskolen. Det er aftalen et udtryk for. Vi er nødt til at gå til det på en ny måde."

Ane Halsboe vil ikke komme med et konkret måltal for, hvor mange unge hun ser i gruppen om fem år.

Det vil Moderaternes beskæftigelsesordfører, Karin Liltorp, til gengæld gerne.

"Jeg håber, at halvdelen af gruppen har løftet sig om fem år. Det er ikke ensbetydende med, at de nødvendigvis har færdiggjort en uddannelse eller er kommet i fuldtidsarbejde. Men de er måske begyndt at arbejde nogle timer om ugen eller er blevet aktiv i en forening."

Aftalen lægger blandt andet op til et nyt partnerskab på tværs af samfundsaktører, hvor civilsamfundet er tiltænkt en større rolle.

Ungeløftet er inspireret af sundhedsvæsnet

Ifølge økonomiminister Stephanie Lose (V) kan der med den nye aftale, som kaldes 'Ungeløftet' drages paralleller til sundhedsvæsnet.

"De unge er en sammensat gruppe, og derfor er der også behov for forskellige indsatser. Det er ikke anderledes end i andre dele af vores samfund. Jeg kender det fra sundhedsvæsenet, hvor vi kan meget i det etablerede sundhedsvæsen, men hvor vi også har stor gavn af at samarbejde med civilsamfundet. Der kan man noget andet, end man kan i det kommunale, regionale eller statslige system," siger hun til NB-Beskæftigelse.

Med aftalen afsættes over 1,3 milliarder kroner frem mod 2035. Pengene skal blandt andet gå til at styrke indsatser til unge med psykiske eller sociale problemer.

"Med aftalen udvider vi indsatsen for unge med psykisk sygdom, så markant flere kommuner får mulighed for at tilbyde IPS-indsatsen, der hjælper mennesker med svær psykisk sygdom med at indgå på arbejdsmarkedet eller tage en uddannelse," siger Stephanie Lose.

Penge rækker ikke til skræddersyede indsatser

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har kortlagt de unge, der hverken er i job eller under uddannelse, og opdelt dem i 11 klynger, som tydeligt viser, hvor vidt forskellige de 43.000 unges baggrund er.

"Først og fremmest er jeg glad for, at der bliver gjort noget politisk. Det er positivt, at man tænker i nye baner," siger analysechef Emilie Damm Klarskov.

Hun stiller dog spørgsmålstegn ved, om pengene rækker til en skræddersyet indsats. For selvom det umiddelbart lyder som meget, når der er afsat 1,3 milliarder kroner til indsatsen, skal pengene fordeles over de kommende 10 år – altså 130 millioner kroner om året.

"Så er vi nede i et relativt beskedent beløb på omkring 3.000 kroner om året. Hvis du for eksempel skal have en kontaktperson på jobcentret, så har pengene hurtigt fået ben at gå på. Og netop en kontaktperson kan for mange være en god idé," siger Emilie Damm Klarskov.

"Aftalen er et skridt i den rigtige retning, men der skal mere til."

Kilde: Beskæftigelsesministeriet.