Der er store kommunale forskelle på, i hvor høj grad PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) samarbejder med den regionale børne- og ungdomspsykiatri.

Det viser en ny analyse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed.

Kommunerne i Region Nordjylland har gennemsnitligt i højere grad direkte adgang til sparring med psykiatrien, mens PPR i kommunerne i Region Midtjylland gennemsnitligt i mindre grad samarbejder med psykiatrien sammenlignet med kommunerne i de øvrige regioner på flere af de undersøgte samarbejdsmetoder.

Der er også kommunale forskelle, når det kommer til opgavetyperne.

PPR-lederne skønner på landsplan, at PPR-medarbejderne bruger omkring 68 procent af deres arbejdstid på individorienterede opgaver og 22 procent på fællesskabsorienterede opgaver.

I nogle kommuner fylder de individorienterede opgaver under 60 procent af arbejdstiden, mens de i andre fylder 80 procent af arbejdstiden.

Et eksempel på en af de fællesskabsorienterede opgaver er rådgivning og sparring til personale i dagtilbud og skoler om læringsmiljøer og fællesskaber.

I en tredjedel af landet kommuner bruger PPR-medarbejderne i høj eller mindre grad deres arbejdstid på denne opgave, mens PPR i andre kommuner bruger væsentligt mindre tid.

PPR-psykologerne arbejder slet ikke eller i mindre grad med lette behandling i en tredjedel af kommunerne. I en tredjedel arbejder de i nogen grad med lettere behandlinger, og i den sidste tredjedel arbejder de i høj eller meget høj grad med lettere behandling.

Der er også kommunale forskelle i forhold til, i hvor høj grad de udvalgte målgrupper kan modtage lettere behandling i PPR.

De fleste kommuner indsamler i høj eller meget høj grad ledelsesinformation om PPR fra kvalitative datakilder - som møder og dialoger. Til gengæld er det kun i en tredjedel af kommunerne, at man i høj eller meget høj grad indsamler ledelsesinformation om PPR fra kvantitative datakilder.

Undersøgelsen er lavet på baggrund af et spørgeskema som 80 PPR-ledere har besvaret.

Læs undersøgelsen her.