En ny metode har reduceret antallet af magtanvendelser: Forstå den her

LA2u metoden fokuserer blandt andet på borgerens oplevelser af trivsel og tryghed men også deres ønsker, håb og drømme. Den har reduceret antallet af magtanvendelser.

Udgivet: 28/11/2024

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Mange botilbud for personer med udviklingshæmning har udfordringer med voldsomme episoder, udadreagerende adfærd og dårlig trivsel. Men nu tyder en evaluering fra VIVE på, at der er hjælp at hente i LA2u metoden.

Den nye LA2u (Low Arousal 2 – understøttet) metode er blevet afprøvet på otte botilbud, og de foreløbige resultater er positive.

Antallet af magtanvendelser er faldet fra 172 årligt på de otte botilbud til 49 årlige magtanvendelser under den toårige periode, hvor metoden er blevet implementeret.

LA2u handler om en ændring af medarbejdernes mindset. Det handler om at forstå borgerens verden fra borgerens eget perspektiv. Den viden skal anvendes i den socialfaglige indsats i hverdagen.

Tankegangen er, at sikring af en god trivsel er den bedste strategi til at forebygge udadreagerende adfærd.

Det handler LA2u om

Tidligere har tilgangen til personer med udviklingshæmning primært haft fokus på borgerens mestrings- og funktionsevne ud fra et fagligt perspektiv, mens man kun i mindre grad har inddraget borgerens eget perspektiv.

Forskning viser ellers en dokumenteret sammenhæng mellem en høj grad af borgerinvolvering og reduceret brug af magtanvendelse. Det er den forskning, som LA2u tager udgangspunkt i.

LA2u bygger ovenpå LA2, der er en metode, der blev udviklet til psykiatriske botilbud.

Det nye i LA2u er, at metoden understøtter personalet i arbejdet med borgere med kognitive funktionsnedsættelser og begrænset verbalt sprog.

LA2u bygger på forskellige socialpædagogiske redskaber og tilgange og er blandt andet inspireret af recovery-perspektivets fokus på deltagelse.

Den rummer en række samtale- og refleksionsredskaber, som retter sig mod at forstå borgerens indefra-perspektiv.

De fagprofessionelle skal forholde sig åbent og nysgerrig i den nonverbale kommunikation med borgeren.

Metoden opererer med tre former for planer:

  • Trivselsplaner (udarbejdes for alle borgere)
  • Tryghedsplaner (udarbejdes for borgere, hvor der forekommer uhensigtsmæssig adfærd)
  • Læringsplaner (når der er episoder og nye former for adfærd, man med fordel kan uddrage viden fra

Planerne udarbejdes fra et borgerperspektiv og et fagprofessionelt perspektiv. De skal være med til at etablere og forankre en fælles forståelse og tilgang til den enkelte borger på tværs af medarbejderstaben.

Positive resultater for både borgere og ansatte

Resultaterne viser, at der er sket en markant forbedring i trivslen blandt både borgere og medarbejdere på botilbuddene.

Medarbejderne selv vurderer, at deres borgere er blevet mindre udadreagerende, efter de er begyndt at arbejde efter principperne i LA2u.

Derudover oplever medarbejderne, at deres engagement i arbejdspladsen er steget. Samtidig har de fået en bedre relation til deres leder. Kravene til dem opleves mindre modstridende, og de er også mindre stressede.

Botilbuddene har i implementeringen hver især tilpasset metoden efter egne behov, hvilket også har udviklet LA2u-metoden.

Dog har alle tilbud implementeret følgende elementer:

  • Et øget fokus på borgernes indefra-perspektiv
  • Et fokus på ”trivsel” som forebyggelse i højere grad end fx at fokusere på ”sikkerhed”
  • En styrkelse af kollegiale diskussioner med afsæt i borgernes perspektiv
  • Brug af trivsels- og tryghedsplaner som en del af den daglige praksis.

Det er eksempelvis botilbud, der har lavet trivselstavler, som medarbejderne dagligt bruger til at vurdere borgernes trivsel, alt efter om borgerne befinder sig i trivsel, sårbar trivsel eller mistrivsel.

De bedste resultater er opnået på de botilbud, hvor arbejdsmiljø var udfordret til at starte med. Der er ikke helt samme udvikling ved de botilbud, der i forvejen havde god trivsel blandt medarbejderne.

Merudgifter for 76.000 per borger

VIVE har også regner på metodens økonomiske konsekvenser.

De udgifter er de samlede merudgifter, hvor de første to år anvendes til implementering af LA2u. Herefter går metoden i drift i fem år.

Sidst opdateret: 28/11/2024 - 10:18

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]