"Naalakkersuisut har rejst en alvorlig bekymring om tilgangen til de børnesager, som vedrører familier med grønlandsk baggrund," siger Social – og boligminister, Sophie Hæstorp Andersen (S).

"Naalakkersuisut har rejst en alvorlig bekymring om tilgangen til de børnesager, som vedrører familier med grønlandsk baggrund," siger Social – og boligminister, Sophie Hæstorp Andersen (S). - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kritiserede tests droppes: Særlig enhed skal i stedet bistå kommunerne

Regeringen og Naalakkersuisut er blevet enige om, at kommunerne ikke skal benytte standardiserede psykologiske test i børnesager med familier med grønlandsk baggrund. Lovforslag på vej.

Udgivet: 20/01/2025

Rebecca Mai Nilsson

Redaktør

Del artiklen:

Standardiserede psykologiske tests af grønlandske familier bliver nu droppet, og særlig enhed skal i stedet bistå kommunerne. Det oplyser Social- Bolig og Ældreministeriet i en pressemeddelelse.

Testene har den seneste tid mødt massiv kritik og der har været sået tvivl om, hvorvidt de i tilstrækkelig grad har taget højde for grønlandsk sprog og kultur.

"Naalakkersuisut har rejst en alvorlig bekymring om tilgangen til de børnesager, som vedrører familier med grønlandsk baggrund," siger social – og boligminister, Sophie Hæstorp Andersen (S) og tilføjer:

"Den bekymring har vi i regeringen lyttet til. Vi har nu fundet en god og fælles løsning, hvor vi erstatter brugen af standardiserede psykologiske tests med en særlig enhed, der har ekspertise i grønlandsk sprog og kultur. Det er mit håb, at løsningen vil give grønlændere i Danmark roen og trygheden tilbage."

Lovforslag på vej

Fremover skal en særlig enhed med ekspertise i grønlandsk sprog og kultur bistå kommunerne i anbringelsessager vedrørende børn i familie med grønlandsk baggrund, lyder det.

Regeringen vil fremsætte et lovforslag, hvor kommunerne bliver forpligtet til at benytte enheden, når forældrekompetence skal vurderes, og den særlige enheds vurdering skal tages i betragtning i den samlede vurdering i børnesagerne. Samtidig vil enheden kunne pålægge kommuner at genoptage sager, hvor den mener, at test har resulteret i en misvisende samlet vurdering.

Der fremsættes lovforslag hurtigst muligt med henblik på ikrafttræden senest 1. maj 2025.

Sidst opdateret: 20/01/2025 - 07:30

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]