34 borgmestre ud af 49 mener, at socialområdet er det vigtigste ved økonomiforhandlingerne for 2026. 29 peger derimod på anlæg.

Der er dog tale om en tilbagegang sammenlignet med sidste år, hvor det var 43 ud af 47 borgmestre. Det viser en rundspørge fra NB-Økonomi.

Svarene fra borgmestrene er interessante, fordi de er et forvarsel på, hvad de forventer, at KL skal kæmpe for, når økonomiforhandlingerne for budget 2026 går i gang i starten af maj mellem KL og regeringen.

KL laver altid deres egen rundspørge, hvor de kommer godt rundt i alle kommuner, og de endelige svar kan derfor blive anderledes, da kun halvdelen af kommunerne har svaret på NB-Økonomis spørgerunde.

Blandt de 34 borgmestre, der har svaret, at socialområdet er det vigtigste, så har seks af de borgmestre skrevet i forskellige variationer, at der stadigvæk er behov for støtte til socialområdet, så længe regeringen ikke har implementeret anbefalingerne fra Tranæs-udvalget.

Steffen Jensen (S), som er borgmester I Halsnæs Kommune, har svaret både anlæg og socialområdet. Han har især lagt vægt på netop løsningerne, der skal til på socialområdet.

"Forpligtende løsninger på det specialiserede område," skriver han i en sms.

I Helsingør har man svaret:

"Fortsat flere midler til de specialiserede områder. Trods der er indgået aftale på handicapområdet, så er kommunerne stadig meget i minus," siger Benedikte Kiær (K), der er borgmester i Helsingør.

Torben Tranæs, professor hos VIVE, stod i spidsen for det ekspertudvalg, der skulle komme med anbefalinger til regeringen om, hvordan man fik bedre styr på økonomien og ikke mindst opdriften i udgifterne på socialområdet i kommunerne.

Problemet er imidlertid, at regeringen langt fra er i mål med at vedtage de love, som skal give kommunerne de nødvendige redskaber til økonomistyringen. På den baggrund vurderer Tranæs ikke, at kommunerne, uden penge i økonomiaftalen for 2026, kan dække opdriften på socialområdet til næste år.