Byrådsmedlemmer fra hele landet har i en ny rundspørge her kort før Kommunalpolitisk Topmøde 2025 peget på de vigtigste områder, som Kommunernes Landsforening (KL) bør prioritere i de kommende økonomiforhandlinger med regeringen.

Her står det specialiserede socialområde øverst på listen med 61,8 procent, efterfulgt af folkeskolen (44,8 procent), ældreområdet (37,6 procent) og grøn omstilling (35,5 procent). (Det bliver mere end 100 procent fordi man har kunne vælge 3 emner -red.)

Det skriver NB-Økonomi.

Undersøgelsen viser, at der er bred politisk enighed om, at kommunernes stigende udgifter til det specialiserede socialområde er en topprioritet.

Det er 645 kommunalbestyrelsesmedlemmer med repræsentation fra alle kommuner, der har deltaget i rundspørgen. Og det er altså det specialiserede socialområde, der er topprioriteten:

"Jeg synes stadig, det er det vigtigste område, og det er jo ikke blevet løst selv om det har eksisteret længe. Det er bare en udfordring, der stiger, og pengene følger ikke med. Der er behov for flere og bedre tidlige indsatser. Vi ser virkelig meget elendighed særligt på børneområdet," siger Mikael Ralf Larsen, medlem af kommunalbestyrelsen i Lejre for SF.

"Jeg har jo ikke løsningen, jeg kan bare se - at der er flere med diagnoser, som vi ikke får håndteret. Jeg ved ikke, om det er penge, vi mangler, jeg kan bare se i min egen kommune (Middelfart -red.), at der vokser problemet.", siger byrådsmedlem for Venstre i Middelfart Kommune, Irene Tørnæs.

Politisk enighed i byrådene

Der er bred politisk enighed i rundspørgen om, at det er det specialiserede socialområde, der skal have størst fokus ved de kommende økonomiforhandlinger.

Blandt de konservative byrådsmedlemmer, der har deltaget i rundspørgen, er det 76 procent, det har prioriteret området. Det er kun overgået af Enhedslistens byrødder med 77 procent.

De to store borgmesterpartier, Socialdemokratiet og Venstre, har også det specialiserede socialområde højt oppe på prioriteringslisten. Blandt de socialdemokratiske byrådsmedlemmer, der har deltaget i rundspørgen er det 63 procent, der har valgt at prioritere området. Hos Venstre er det 49 procent.

Socialområdet står stadig øverst

Allerede i 2024 viste en lignende rundspørge til borgmestrene, at et stort flertal (43 ud af 47 borgmestre) mente, at det specialiserede socialområde var blandt de tre vigtigste områder i økonomiforhandlingerne for budgetåret 2025.

Den nye undersøgelse blandt byrådsmedlemmer bekræfter dette billede, da et klart flertal fortsat ønsker, at KL sætter fokus på netop dette område.

Flere kommuner har oplevet kraftigt voksende udgifter til både handicapområdet, anbringelser af børn og unge samt socialpsykiatrien. Det skaber et betydeligt økonomisk pres på de kommunale budgetter og betyder ofte, at andre velfærdsområder må holde for, når kommunerne skal finde penge til socialområdet.

Siden 2018 er udgifterne på det specialiserede socialområde steget markant, og kommunerne har med begrænset held efterspurgt flere midler og bedre styringsværktøjer.

I økonomiaftalen for 2022 besluttede regeringen og KL at nedsætte et ekspertudvalg, også kaldet Tranæs-udvalget, for at sikre en mere bæredygtig økonomisk og faglig udvikling på området.

Ved økonomiaftalen for 2024 og 2025 har KL og regeringen aftalt at gennemføre flere af forslagene.

Økonomiforhandlingerne kan blive præget af bredere dagsorden

Mens socialområdet fortsat er hovedprioriteten for både borgmestre og byrådsmedlemmer, tyder rundspørgen på, at de kommende økonomiforhandlinger kan få en bredere dagsorden. Der er en voksende bevidsthed om, at kommunernes økonomiske udfordringer ikke kun handler om serviceudgifter, men også om at have råderum til nødvendige investeringer og grøn omstilling.

Med byrådsmedlemmer og en borgmesterskare, der både efterlyser handling på socialområdet og kræver bedre muligheder for at bygge og investere, så bliver det som altid en kompliceret økonomiforhandling, hvor utroligt mange interesser skal balanceres.