Snart kommer regeringen med sin længe ventede værdighedsreform, der skal sikre mere værdighed for de allermest udsatte borgere.

Her håber formand for Rådet for Socialt Udsatte, Kira West, blandt andet på, at der kommer strukturelle ændringer på socialområdet.

Mere konkret peger hun på, at regeringen burde kigge på handlekommune-problematikken.

Handlekommunen er den kommune, som har ansvaret for at hjælpe borgeren. Hvis et menneske i hjemløshed for eksempel opholder sig i en anden kommune, end der hvor vedkommende senest havde adresse, kan der opstå uenighed mellem kommunerne om, hvem der har ansvaret for at hjælpe borgeren.

"Hvis regeringen formår at gøre noget ved det, så er vi ude i en reel reform, hvor man ændrer noget i strukturerne, der står i vejen for at hjælpe udsatte mennesker bedre," siger hun til NB-Social og fortsætter:

"At kommunerne får økonomiske incitamenter til at give indsatser til borgerne, der er langt fra arbejdsmarkedet."

Hun peger på en situation, hvor en udsat borgers problemer spænder over psykiatri og sundhedsvæsenet, kriminalforsorgen, herberger, væresteder og rusmiddelbehandling.

"Så er det klart, at hvis man afhjælper nogle af de problemer, så er der besparelser i både regioner, stat og kommune, men det er kommunen, der har udgiften til indsatsen."

Ros til de helhedsorienterede indsatser

Regeringen lægger med værdighedsreformen blandt andet op til mere helhedsorienterede indsatser, hvilket er sød musik i ørene på forkvinde hos Dansk Socialrådgiverforening, Signe Færch.

"Det er der i høj grad behov for. Det er jo en af de grupper, der har svært ved at navigere i et sindssygt komplekst offentligt system, hvor du kan blive sendt hen til sundhedsforvaltning, beskæftigelsesforvaltningen eller socialforvaltningen. Det er en virkelig god politisk ambition, som jeg håber, de holder fast i, og som jeg glæder mig til at se konkretiseret," siger hun til NB-Social.

Kira West glæder sig også over brugen af helhedsorienterede indsatser.

"Hos Rådet for Socialt Udsatte har vi anbefalet, at man bruger den evidensbaserede ACT-metode til den her målgruppe, fordi vi ved, den virker," siger hun til NB-Social.

ACT-metoden (Assertive Community Treatment) er en specialiseret støtteindsats, som fokuserer på at give de mest udsatte borgere en helhedsorienteret støtte. Hjemløsereformen bygger også på ACT-metoden.

Grunden til, at flere aktører peger på behovet for helhedsorienterede indsatser, er fordi målgruppen for værdighedsreformen har en række forskellige udfordringer.

"De har både psykiske lidelser, kriminalitet, hjemløshed, manglende indtægter - det hele på en gang. Derfor skal de have en samlet, integreret hjælp."

Kira West understreger dog, at en forudsætning for, at den helhedsorienterede indsats virker, er, at man laver integrerede teams, der kommer ud, hvor borgerne er.

"Hjælpen skal komme ud til borgerne og doseres i den mængde og rækkefølge, som giver mening for borgeren."

Udsatte må ikke sejle i deres egen sø

Regeringen har både med værdighedsreformen og beskæftigelsesreformen et stort fokus på at slække kravene til de allermest udsatte. Ifølge Signe Færch skal man her passe på med, at de udsatte ikke kommer til at sejle i deres egen sø.

"Det må ikke ende med at blive gjort på en måde, hvor det de facto bliver retten til at sejle i sin egen sø," siger hun og fortsætter:

"Vi skal møde folk på deres præmisser, men vi skal ikke holde op med at insistere på ville hjælpe og hjælpe folk videre. Så vi har jo spillet ind med et ønske om, at den allermest udsatte gruppe skal have ret til en opsøgende indsats. Fordi der er jo ikke meget værdighed i, hvis man bare får lov til at gå i hundene hjemme i ens egen lejlighed."

Kira West deler bekymringen, men bakker dog også op om, at man sløjfer kravene til de allermest udsatte, da det ikke giver mening, at udsatte mennesker i så svære situationer skal udsættes for så specifikke krav eller sanktioner.

"De manglende sanktioner skal erstattes med en god, integreret og helhedsorienteret indsats."

Er der penge nok til værdighed?

Regeringen har afsat 200 millioner kroner til indsatsen. Hvis midlerne skal gå til andet end de helhedsorienterede indsatser, er Kira West bekymret for, om der er penge nok.

Pengene kommer fra finansloven for 2025, hvor regeringen afsatte 450 millioner kroner frem mod 2027 til værdighedsreformen.

Den afsattes 100 millioner i 2025, 150 millioner i 2026 og 200 millioner årligt fra 2027.

Ifølge Kira West koster en ACT-indsats et sted mellem 130 og 140.000 om året. Hvis de 10.000 mest udsatte skal have sådan en indsats, vil det koste 1,3 milliarder om året.

"Der er grænser for, hvad man kan for de penge, hvis man også skal have andre initiativer igennem," siger hun.

Reformen fyldte ved statsministerens åbningstale

Ved Folketingets åbning brugte statsminister Mette Frederiksen en stor del af sin tale på det kommende værdighedsudspil.

Hun sagde blandt andet

"Vi vil føre en værdig socialpolitik. Hvad vil det sige? Hvad betyder – værdighed? Flere ting. Forebyggelse er det vigtigste. Og hjælp til et arbejde eller skole er selvfølgelig målet. For de fleste," sagde hun og fortsatte:

"Men vi har også en gruppe af meget udsatte mennesker, hvor livet er så hårdt, og hvor nederlagene er så mange, at vi skal turde sætte omsorg og kærlighed som det vigtigste. De allermest udsatte mennesker i Danmark er få, men alligevel for mange."

Siden har der været mere stille om udspillet.

Det er forventningen, at reformen vil blive præsenteret i denne uge.