"Vi ønsker, at hjælpen skal gives hurtigere. Så må kommunerne jo slås bagom, men det må ikke stå i vejen for, at borgeren kan få den rigtige indsats," siger social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S).

"Vi ønsker, at hjælpen skal gives hurtigere. Så må kommunerne jo slås bagom, men det må ikke stå i vejen for, at borgeren kan få den rigtige indsats," siger social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S). - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Værdighedsreform: Ankestyrelsen skal afgøre kommunal strid om hjælp på ti dage

Ofte kan der opstå tvivl om, hvilken kommune der skal hjælpe den udsatte borger. Med den nye værdighedsreform skal Ankestyrelsen træffe en afgørelse indenfor ti dage.

Udgivet: 16/05/2025

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Regeringen vil med værdighedsreformen gøre op med handlekommune-problematikken på ti dage.

Problemet handler om, at der kan opstå tvivl om, hvilken kommune, der skal hjælpe en udsatte borger, hvis et menneske i hjemløshed for eksempel opholder sig i en anden kommune, end der hvor vedkommende senest havde adresse.

Det skal en ny "fasttrack-ordning" i Ankestyrelsen gøre op med. Her skal uenigheder mellem kommunerne afklares indenfor ti dage.

"Vi ønsker, at de tvister skal blive færre. Vi ønsker, at hjælpen skal gives hurtigere. Så må kommunerne jo slås bagom, men det må ikke stå i vejen for, at borgeren kan få den rigtige indsats," siger social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) til et spørgsmål fra NB-Social.

Hun fortsætter:

"Der er ikke nogen tvivl om, at det, at vi går ud over handlekommune-reglerne, er en ny måde at gøre tingene på. Men vi gør det med åbne øjne, fordi alt for mange falder mellem stolene og får for sent hjælp."

Her er tale om en forsøgsordning, og regeringen vil aftale de nærmere rammer med KL.

Fasttrack-ordningen er en del af initiativet "Borger i Danmark". Det er en treårig national forsøgsordning, der skal sikre, at det ikke er lovgivningen, der står i vejen for, at udsatte kan få hurtigere hjælp.

Det betyder blandt andet, at sagsbehandlerede i de nye Gadens Huse og udsatte-enheder, som regeringen vil etablere med reformen, skal kunne iværksætte indsatser efter serviceloven til de mest udsatte borgere, de kommer i kontakt med, uanset hvor i landet de befinder sig.

Regeringen vil stille krav til de nye enheder

Med værdighedsreformen ønsker regeringen at stille langt færre krav til de udsatte borgere. Det har affødt en bekymring om, hvorvidt borgerne får lov til at sejle i deres egen sø.

Men ifølge ældreminister Mette Kierkgaard (M) skal de nye udsatte-enheder sikre, det ikke kommer til at ske.

"Vi kommer til at stille krav til både husene og de mobile udsatte-enheder om, at hjælpen skal være helhedsorienteret, integreret, opsøgende, udkørende og med afsæt i de behov, som den enkelte har," siger hun til et spørgsmål fra NB-Social og fortsætter:

"Det er jo nogle puljer, man kan søge. Og så er det op til i samarbejde med kommuner, regioner og civilsamfundet det pågældende sted at sige, givet den infrastruktur vi har af tilbud, hvordan får vi det så til at lykkes."

Hun hæfter sig ved, at der er en masse dygtigt personale ude på socialområdet, samt en masse lovgivning der indeholder de rigtige tilbud.

"Det er bare ikke koordineret, det hænger ikke sammen og det tager ikke afsæt i den situation, som den enkelte udsatte borger befinder sig i."

Læs udspillet her.

Fakta

Regeringen vil med værdighedsreformen sikre at den socialt udsatte:

  • Let skal kunne få den hjælp, man har brug for – i stedet for at møde en lukket dør. Derfor vil regeringen flere steder i landet etablere Gadens Huse og mobile udsatte-enheder, så hjælpen er samlet, mere tilgængelig, integreret, tværfaglig og helhedsorienteret – tæt på borgerne.

  • Skal kunne leve et værdigt liv med misbrug. Derfor skal de socialt allermest udsatte stofmisbrugere ikke få konfiskeret stoffer til eget forbrug, hvis besiddelsen af stoffer er udslag af en stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende misbrug.

  • Samtidig skal der være flere stofindtagelsesrum med længere åbningstider samt mere værdighed i behandlingen med lægeordineret heroin.

  • Skal møde færre krav og få bedre hjælp og rådgivning. Derfor har regeringen fjernet krav og sanktioner på beskæftigelsesområdet. Udvidet muligheden for at blive en del af arbejdsfællesskabet på egne præmisser. Og så vil regeringen give flere udsatte borgere mulighed for at kunne få eftergivet deres gæld til det offentlige, på trods af at de også har en større privat gæld.

Sidst opdateret: 16/05/2025 - 12:51

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]