
Partierne er blandt andet enige om at udvide de lettilgængelige tilbud til børn og unge, indføre nye patientrettigheder for de 18 til 24-årige og en styrkelse af styrkes behandlingskapaciteten i sygehuspsykiatrien. - Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Sundhedsminister om 10-årsplan for psykiatrien: Vi når i mål
Ifølge sundhedsminister Sophie Løhde når regeringen med den nye psykiatriaftale i mål med anbefalingerne til genopretningen af psykiatrien. Læs mere om aftalens indhold her.
Udgivet: 19/05/2025
"Det er en historisk milepæl."
Sådan lød det flere gange fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde, der netop har præsenteret en bred politisk aftale bag 10-årsplanen for psykiatrien med opbakning fra samtlige af Folketingets partier.
Her bliver psykiatrien løftet med 4,6 milliarder kroner i varige midler de kommende år.
"Jeg tror ikke, man kan pege på mange andre velfærdsområder, der får så markant et løft. Men jeg tror heller ikke, at man kan pege på mange andre områder, der har haft et så stort behov igennem mange år, og dermed også en streg under nødvendigheden af det, fordi det skal være slut med stop-and-go-budgetter i psykiatrien," siger Sophie Løhde ved pressemødet.
Partierne er blandt andet enige om:
- Udvidelse af de lettilgængelige tilbud til børn og unge
- Indførelse af nye patientrettigheder til børn og unge
- Styrkelse af behandlingskapaciteten i sygehuspsykiatrien, hvor der de kommende år skal ansættes flere sundhedsmedarbejdere
- Styrkelse af socialpsykiatrien, hvor kommunerne skal etablere afklaringspladser
Aftalen bygger oven på de første to politiske aftaler om 10-årsplanen fra 2022 og 2023.
Vi kommer i mål med det faglige oplæg
Selve aftalen bygger på det faglige oplæg, som Sundhedsstyrelsen udarbejdede i samarbejde med Social- og Boligstyrelsen om, hvad der skulle til for at genoprette psykiatrien. Det oplæg består af 37 anbefalinger.
Overfor NB-Social slog ministeren fast til pressemødet, at regeringen kom i mål med det faglige oplæg.
"Partierne her er enige om, at vi med aftalen her har adresseret samtlige anbefalinger i det faglige oplæg," siger Sophie Løhde og fortsætter:
"Så er det klart, at der er nogle ting, man kan vægte højere end andre. Der er jo også helt en klart prioritering fra vores side, at der har været et stort ønske om at lægge lidt ekstra tryk på nogle ting, end at sprede det hele ud med et tyndt lag. Der er noget, der er vigtigere end noget andet. Det har vi lavet en fælles prioritering af, som alle her rundt om bordet står bag."
Derudover fortalte ministeren, at parterne også har indført andre initiativer, da der er flere udfordringer, som det nu tre år gamle faglige oplæg ikke tager højde for. Eksempelvis patientrettighederne for børn og unge.
"Det er en stærk samlet aftale, hvor vi følger op på det faglige oplæg, som vi har haft som en ledetråd for os alle sammen," siger hun og fortsætter:
"Men vi tillader os også at sørge for at få tilpasset aftalen til de udfordringer, vi også står med nu og her."
Ingen ADHD- og autismeklinikker
Der var dog et initiativ, der glimrede ved sit fravær. Det er de såkaldte ADHD- og autismeklinikker, der ellers var en del af regeringens oprindelige udspil.
Flere af aftalepartierne havde udtrykt sig kritisk over der forslag, som ikke var en del af det faglige oplæg.
Det glædede De Konservatives psykiatriordfører, Lise Bertelsen sig over:
"Jeg har været en af skeptikerne undervejs. Jeg har kritiseret regeringen for at ville lave en fragmentering af psykiatrien med de her nye ADHD- og autismeklinikker. Det er heldigvis ikke en del af aftalen nu, og jeg tænker, at det er rigtig godt.
Læs aftalen her
Udvalgte initiativer i aftalen
Unge får ret til hurtig behandling for angst og depression
18-24-årige med angst og depression får ret til hurtig behandling inden for 30 dage. Behandlingen vil være uden egenbetaling og giver den unge ret til et privat alternativ, hvis der ikke kan tilbydes behandling inden for fristen.Lettilgængelige behandlingstilbud for børn og unge udvides
Børn og unge, der mistrives psykisk eller har symptomer på psykisk mistrivsel, skal have hurtigere og bedre hjælp og støtte, så deres tilstand ikke forværres, og de får brug for behandling i sygehuspsykiatrien. Derfor skal de lettilgængelige behandlingstilbud i kommunerne udvikles og udvides, så flere kan få gavn af dem.Ny patientrettighed: Børn og unge får ret til sammenhængende udredning og behandling
Børn og unge skal tilbydes et sammenhængende forløb, hvor de får hjælp og behandling allerede mens udredningen er i gang, eksempelvis samtaleterapi. Udredningsforløbet skal være påbegyndt senest 30 dage efter henvisningen, og barnet eller den unge skal være opstartet i behandling senest 60 efter henvisningen. Derudover styrkes retten til det udvidede frie sygehusvalg for børn og unge i psykiatrien, så de fremover oplever et sammenhængende forløb med færre skift.Flere opsøgende og udgående teams skal forebygge akutte genindlæggelser
Mennesker med svære og komplekse psykiske lidelser, der har været indlagt i sygehuspsykiatrien, bliver ofte genindlagt, fordi de for eksempel kan have svært ved at følge en ambulant behandling. Derfor skal de opsøgende og udgående teams styrkes, så man kan understøtte behandlingen uden for sygehusene og dermed forebygge akutte genindlæggelser.Nye afklaringspladser i kommunerne
Socialt udsatte patienter, der udskrives fra sygehuspsykiatrien, skal hjælpes bedst muligt videre. Der bliver derfor oprettet nye afklaringspladser, hvor borgere i forlængelse af en indlæggelse tilbydes socialfaglig støtte og kan opholde sig, mens kommunen afklarer, hvilken hjælp og støtte den enkelte brug for.Flere sociale akuttilbud
Mennesker, der oplever en akut psykisk krise, men som ikke har brug for at blive indlagt, skal have bedre støtte, omsorg og rådgivning. Derfor skal der oprettes sociale akutilbud, hvor borgere kan få hjælp til at undgå en unødvendig indlæggelse og støtte til at fortsætte på job eller i uddannelse.
Sidst opdateret: 19/05/2025 - 13:39














































