Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne på socialområdet har negative konsekvenser for borgernes retssikkerhed, da der går for lang tid med en ulovlig praksis.

Sådan lyder kritikken fra Statsrevisorerne, der har rejst en middel kritik på baggrund af en ny beretning fra Rigsrevisionen.

De skriver blandt andet:

"Statsrevisorerne finder Ankestyrelsens tilsyn med kommuner og regioner på socialområdet utilfredsstillende. Tilsynet er præget af lange sagsbehandlingstider samt mangelfuld dokumentation og opfølgning, hvilket kan have betydet, at kommuner og regioner har udøvet en ulovlig praksis på socialområdet. Dette kan have store konsekvenser for den enkelte borgers liv og retssikkerhed."

Beretningen viser, at der findes flere eksempler på, at der kan ske lovbrud i den kommunale sagsbehandling på socialområdet, og at Ankestyrelsen omgør en relativt stor andel af de sager, hvor borgere klager over kommunens afgørelse.

Dog har Ankestyrelsens tilsyn så lange sagsbehandlingstider, at kommuner kan nå at træffe den samme forkerte afgørelse i flere år, før tilsynet reagerer.

Tilsynet havde i den undersøgte periode udmeldt en forventet sagsbehandlingstid på otte måneder. Det er dog ikke lykkedes tilsynet at overholde sagsbehandlingstiden i over halvdelen af de undersøgte sager i 2023 og 2024. Her var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de undersøgte sager et år.

10 procent af sagerne tog mere end to år at behandle.

Sagerne handler blandt andet om ventelister på tilbud, praktisk hjælp og tilskud til ansættelse af hjælpere til pleje og ledsagelse.

Tilsynet anvender sjældent sanktioner

Når Ankestyrelsens tilsyn vurderer, om kommunerne overholder lovgivningen, baserer det sig primært på kommunernes redegørelser. Det slår Statsrevisorerne ned på, da det ifølge dem betyder, at tilsynet sjældent ser dokumentation for, at en kommune faktisk retter op på et ulovligt forhold og i vid udstrækning afslutter sager på baggrund af en antagelse om, at den ulovlige praksis er standset.

Det er sjældent, tilsynet anvender sanktioner som tvangsbøder, da det i stedet bruger vejledende udtalelser overfor kommuner og regioner ved lovbrud.

Årsagen er, at lovgivningen gør det vanskeligt at anvende sanktioner, da lovbrud oftest skyldes dårlig kvalitet i sagsbehandlingen og ikke bevidste beslutninger fra kommunalbestyrelsen.

I selve beretningen kommer Rigsrevisionen med flere anbefalinger til Ankestyrelsens tilsyn, som Statsrevisorerne erklærer sig enige i. Tilsynet bør overveje, om det - henset til sagernes alvorlige karakter - er nødvendigt at indhente dokumentation og følge op på afsluttende sager mere systematisk.

Derudover anbefaler Rigsrevisionen også, at tilsynet fastsætter egentlige målsætninger for sagsbehandlingstiden, og at målsætningerne er forskellige for de sager, som afvises, og de sager, som undersøges.