Lydbaseret natovervågning giver bedre kvalitet for beboerne. Sådan lyder budskabet fra socialchef i Haderslev Kommune, Helle Mikkelsen.

"Med teknologien er vi sikre på, der ikke går helt op til en time, hvis der er en, der ligger og kalder, er ked af det eller er faldet ud af sengen," siger hun til NB-Social.

Haderslev Kommune er i gang med at teste en lydbaseret natovervågning. Indtil videre har 43 beboere eller deres værge på tre forskellige bosteder sagt ja til at deltage.

Teknologien bliver primært brugt ved borgere med svære handicaps.

I hver enkelt beboers lejlighed er der opsat en monitor, der konstant optager lyd. Den sender dog kun lydoptagelserne, hvis der registreres lyde fra beboeren. De øvrige lyde bliver filtreret fra.

Det er muligt midlertidigt at slukke for monitoren, hvis en beboer har en kæreste på besøg eller gerne vil have alenetid.

Kommer der en uventet lyd, så optager systemet lyden og sender det til en operatør, der sidder og overvåger de notifikationer, der kommer ind fra monitoren. I de situationer kan operatøren sende en nattevagt ind og hjælpe.

Borgeren får i gennemsnit hjælp indenfor tre til fem minutter.

Fungerer bedre end runderinger

Ifølge Helle Mikkelsen fungerer løsningen med overvågning væsentligt bedre end de traditionelle runderinger, da den sikrer en højere kvalitet, fordi den giver et bedre indblik i, hvad der foregår om natten for beboerne.

Ved runderinger går personalet typisk ind og ser til den enkelte beboer, kigger ind ad vinduet eller lytter ved døren. Der kan dog gå et par timer mellem runderingerne.

"Med natovervågning kan vi komme med hjælpen, når der opstår et behov for det," fortæller hun og fortsætter: "Bedre søvn giver nemlig beboerne bedre dage."

Helle Mikkelsen peger på to konkrete eksempler, hvor natovervågningen gjorde, at beboerne fik hurtig hjælp.

Det første eksempel er, at en operatør hørte en stille gråd fra en beboer. Derfor fik en nattevagt besked. Det viste sig, beboeren savnede sin mor og havde tisset i sengen. Nattevagten fik trøstet og skiftet sengetøjet, mens beboeren hurtigt faldt i søvn igen.

Det andet eksempel er, at en operatør en sen nat hørte en stille lyd fra en beboers lejlighed. En nattevagt fik besked og fandt en kvinde siddende i mørket ved sit spisebord. Selvom klokken var kvart i 1, var hun stået op og flyttede rundt med puslespilsbrikker. Hun blev hjulpet tilbage i seng.

Kommunen har forlænget prøveperioden

Teknologien kommunen bruger stammer fra Holland. Derudover valgte kommunen også at få kammeradvokaten til at undersøge, om magtanvendelsesreglerne lovliggjorde teknologien.

Brugen af lydovervågning er dog i overensstemmelse med både de gamle og nye magtanvendelsesregler.

"Vi begav os ud i prøveperioden i marts måned i år og havde egentlig tænkt, at det skulle forløbe i 10 uger. Men allerede efter et par måneder, så kunne vi simpelthen se, at det gav os så værdifuld viden om beboernes søvn eller mangel på samme om natten, siger Helle Mikkelsen og fortsætter:

"Så vi valgte simpelthen at fortsætte prøveperioden resten af året."

Samtidig har kommunen søgt kommunalbestyrelsen om midler ved de kommende budgetforhandlinger, så teknologien kan udbredes til alle botilbud i kommunen.

Ikke en spareøvelse

Helle Mikkelsen understreger, at der ikke er tale om en spareøvelse, selvom økonomien på det specialiserede socialområde er presset.

"Det handler om at sikre tryghed hos den enkelte beboer," siger hun og fortsætter:

"Det handler ikke om besparelser, men om at forbedre kvaliteten i støtten i løbet af natten."

Mange pårørende blev derfor lettede, da prøveperioden blev forlænget.