Det lykkedes ikke regeringen at lande en aftale om en ny takstmodel på det specialiserede socialområde før sommerferien. En ny takstmodel skal ellers være et afgørende styringsredskab for kommunerne på socialområdet.

Det specialiserede socialområde står dog ikke stille, mens kommunerne venter.

I en kommune som Aarhus fortsætter udgifterne bare med at stige. Derfor har kommunen været nødt til at trække i håndbremsen.

"Vi har samlet de triste tal sammen, der viser, at udgifterne bare stikker af. Derfor var vores rådmand nødt til at indføre et ansættelses- og forbrugsstop her fra 1. juli, fordi det ser ud til, vi kommer til at bruge 100 millioner kroner mere, end vi har," siger direktør for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Erik Kaastrup-Hansen til NB-Social.

Han fortæller, at det særligt drejer sig om poster som tabt arbejdsfortjeneste, STU (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse), hjemløseområdet og botilbudsområdet for både børn og voksne.

"Vi må konstatere, at både i 2025 og i de kommende år ser tendensen ud til at fortsætte, når vi ser ind i krystalkuglen - mindre der sker noget politisk. Både priserne og antallet af borgere stiger."

Derfor håber Erik Kaastrup-Hansen på, at regeringen indfrier dens tilsagn fra de seneste tre økonomiaftaler og levere de aftalte styringsredskaber til kommunerne. Herunder den famøse takstmodel til det specialiserede socialområde.

Sådan klarer kommunerne sig uden takstmodellen

Spørgsmålet er så, hvordan kommunerne klarer sig uden en takstmodel? NB-Social har kontakt socialchef Maja Gammelgaard i Aabenraa Kommune for at høre nærmere om, hvordan kommunen klarer sig uden.

Maja Gammelgaard fastslår, at det for Aabenraa ikke er en udfordring her og nu:

"Takstmodellen har været længe undervejs og er blevet udskudt flere gange. For os betyder det ikke en akut udfordring her og nu, fordi vi ikke har siddet og ventet på den. Vi har løbende arbejdet med at styrke styringen af området, og det arbejde fortsætter uafhængigt af de nationale beslutninger," siger hun til NB-Social.

Dog understreger hun, at kommunen stadig ser frem til, at regeringen præsenterer en takstmodel:

"Når det er sagt, ser vi frem til, at der præsenteres en endelig model – det bliver spændende, om den vil bidrage til at skabe bedre gennemsigtighed, og om den kan give et fælles udgangspunkt for gode drøftelser om styring."

En model sikrer priserne ikke løber løbsk

Ifølge Erik Kaastrup-Hansen vil en takstmodel være et afgørende redskab til at sikre, priserne ikke løber løbsk.

"En takstmodel med specifikke takster til forskellige målgrupper vil kunne give os en bedre sikkerhed for, at der ikke er nogen udgifter, det løber løbsk på grund af prisstigninger. Det er transparent i forhold til, hvordan taksten bliver fastsat, og hvad det er for et niveau."

Erik Kaastrup-Hansen er ikke den eneste, der efterspørger den bebudede takstmodel.

NB-Social har tidligere talt med socialborgmester i Københavns Kommune, Karina Vestergård Madsen (EL), der havde følgende reaktioner:

”Det er helt uforståeligt, at regeringen bliver ved med at nøle med at give kommunerne den takstmodel, vi har ventet på i årevis. Alle ved, at køb af private botilbudspladser er noget af det, der for alvor udfordrer kommunernes økonomi, og vi står lige nu med et kæmpe økonomisk efterslæb," sagde hun til NB-Social.

Læs mere af hendes reaktion samt reaktionen fra formand for Kommunale Velfærdschefer, Jakob Bigum Lundberg, her: