Der må gøres noget.

Sådan er konklusionen fra både KL, Socialtilsynene og LOS (Landsorganisationen for sociale tilbud), efter National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) konkluderede, at private anbringelsesinstitutioner og øvrige private socialtilbud indgår som led i alvorlig økonomisk kriminalitet. Der er ifølge NSK både tale om svindel med offentlige midler, hvidvask og moms- og skattesvig.

Enigheden stopper dog her, da de hver især har en række forskellige forslag. Hvor KL eksempelvis ønsker begrænsning på profit hos private tilbud, vil LOS, der repræsenterer de ikke-offentlige tilbud, sætte en stopper for brugen af ikke-godkendte tilbud. LOS angriber også kommunerne for at sidde på hænderne.

Da botilbudsområdet er drivende for udgiftsstigningerne på det specialiserede socialområde, er det både utrolig afgørende, hvordan pengene bliver brugt, samt at kriminelle ikke udnytter systemet og tager penge, der ellers skulle gå til udsatte borgere.

KL: Det skal ikke være muligt at profitere

Formand for KL's socialudvalg Ulrik Wilbek mener, det er dybt uacceptabelt, at kriminelle miljøer infiltrerer socialområdet og svindler med de penge, der ellers skulle gå til udsatte borgere.

"Dels fordi der er borgere, som så ikke får den hjælp og støtte, de burde have fået – og i nogle tilfælde groft svigtes. Dels fordi det handler om skatteborgernes penge og den grundlæggende retsfølelse, som vores samfund hviler på. Det er vi nødt til at slå meget hårdt ned på,” siger formand for KL’s Socialudvalg, Ulrik Wilbek i en pressemeddelelse.

Derfor har KL præsenteret følgende fem forslag:

• Kortlægning af økonomisk kriminalitet på socialområdet: KL mener, der er brug for mere viden om, hvordan den organiserede kriminalitet på socialområdet ser ud. Derfor skal NSK udarbejde omfattende kortlægning af den organiserede økonomiske kriminalitet på sociale tilbud.
• Begrænsning på profit: Det skal ikke være muligt for kriminelle netværk at profitere på at åbne sociale tilbud. Der bør være en grænse, hvor maksimalt fem procent af overskud kan trækkes ud som udbytte - resten af overskuddet skal geninvesteres i tilbuddet, som man kender det fra kommunale og regionale tilbud.
• Udvidet karensperiode for flere: Både ledere, ejere og bestyrelsesmedlemmer skal kunne fratages muligheden for at drive sociale tilbud. I dag er karensperioden maksimalt fem år for ledere. Ud fra Socialtilsynets vurdering af alvorsgrad skal karensperioden udvides til mere end fem år og – i sidste ende til helt og aldeles at kunne få frataget muligheden for at få ansvaret for sårbare borgere.
• Mulighed for at indhente straffeattest for flere: Hvis man er dømt for personfarlig kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, skal man ikke have ansvar for sårbare børn og voksne. Socialtilsynet skal kunne – og have pligt til – at indhente straffeattester hele vejen rundt på ejere, ledere, bestyrelsesmedlemmer, medarbejdere og vikarer.
• Forlængelse af botilbudspuljen: Kommunerne skal opbygge en større kapacitet på kommunale sociale tilbud, så der ikke i samme omfang som i dag er brug for at benytte private tilbud. Derfor skal botilbudspuljen forlænges. På samme vis skal kapacitetsopbygningen på sigt betyde, at kommunerne helt kan afholde sig fra at benytte ikke-godkendte tilbud. 

”Det er i dag alt, alt for nemt at tjene store penge på det her område. Det skal stoppes. Derfor bør vi først og fremmest få en tilbundsgående kortlægning af området. Og så skal der et stramt loft på indtjening, det skal være meget lettere at udelukke svindlere for bestandigt, og vores tilsyn skal have beføjelser til at tjekke, om de mennesker, der arbejder på det her område, også har rent mel i posen,” siger Ulrik Wilbek.

Drop de ikke-godkendte tilbud

Direktør for LOS Mads Roke Clausen, skriver på LinkedIn, at han er rystet og vred.

"I LOS har vi igen og igen råbt op om, at der skal være langt bedre værn mod svindel på bekostning af samfundets mest udsatte. Der er alvorligt brug for, at vi lægger de ikke-godkendte sociale tilbud i graven. Og det haster. Samtidig skal der stilles klare krav til revisorer om forvaltningsrevision og til bestyrelser og lederes faglighed."

Han mener, at regeringen og kommunerne sidder på hænderne:

"Kommunerne følger ikke godt nok op på de mennesker, den har ansvaret for at hjælpe. Og regeringen har skåret kraftigt ned på de tilsyn, der skal kontrollere kvaliteten. Og når ministeren siger, at man ikke skærer ned på det økonomiske tilsyn, så glemmer hun, at det tilsyn også stækkes, når man i øvrigt kun kommer på besøg hvert tredje år."

Lignende forslag er der også kommet fra Dansk Erhverv.

Socialtilsynene: Giv os mulighed for at dele oplysninger om lederkarantæne

Tilsynschef for Socialtilsyn Hovedstaden, Dan Theolander Holmgreen kalder rapporten fra NSK for rystende, men ikke overraskende læsning.

"I socialtilsynene afdækker vi flere af den slags sager, lukker tilbuddene og overgiver oplysningerne til politiet. Vi har også et fremragende samarbejde med Hvidvasksekretariatet, der deler oplysninger med os," skriver han på LinkedIn og understreger, at socialtilsynene er både velfungerende og højt specialiserede socialtilsyn, samt at de gennemgår budgetter og regnskaber for alle tilbud.

Han understreger, der ikke giver mening at opbygge et parallelsystem men henviser i stedet til følgende forslag, som socialtilsynene tidligere har delt med blandt andre Social- og Boligministeriet.

• Giv socialtilsynene mulighed for at dele oplysninger om lederkarantæne
• Udvid karantænereglerne til ejerkreds og bestyrelse
• Stil øgede krav til revisorerne
• Stil ensartede posteringskrav i budget og regnskab
• Lav klarere regler om socialtilsynenes økonomiske tilsyn, så vi kan gribe ind tidligere