Netop bostederne er et af de områder i sundhedsvæsenet, hvor udfordringerne med patientsikkerheden er størst.

Netop bostederne er et af de områder i sundhedsvæsenet, hvor udfordringerne med patientsikkerheden er størst. - Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix (arkiv)

Flere bosteder havde problemer med patientsikkerheden i 2024

En stor andel af de bosteder, der fik foretaget et sundhedsfagligt tilsyn af Styrelsen for Patientsikkerhed, har udfordringer med patientsikkerheden.

Udgivet: 04/09/2025

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Der er plads til forbedringer med patientsikkerheden på flere bosteder.

Det viser en ny erfaringsopsamling fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som i 2024 gennemførte 172 sundhedsfaglige tilsyn med bosteder landet over. Her står styrelsen særligt på sundhedsfaglig vurdering, journalføring og medicinhåndtering.

Netop bostederne er et af de områder i sundhedsvæsenet, hvor udfordringerne med patientsikkerheden er størst.

”Vi ved, at fejl i medicinhåndtering og mangelfuld journalføring kan få alvorlige konsekvenser for borgernes helbred. Derfor er det afgørende, at bostederne har kompetencerne og arbejdsgangene på plads. Vi ser heldigvis, at mange arbejder aktivt med at forbedre deres praksis, men der skal være opmærksomhed på de steder, hvor der er behov for en styrket indsats,” siger overlæge Charlotte Hjort, enhedschef i Styrelsen for Patientsikkerhed, i en pressemeddelelse.

Ud af de 172 tilsyn var 68 planlagte stikprøver, 58 reaktive tilsyn på baggrund af konkrete bekymringer for patientsikkerheden og 46 var opfølgende tilsyn med bosteder, der tidligere havde fået et påbud eller sundhedsfagligt tilsyn.

Ved 18 procent af de stikprøvebaserede tilsyn, var der større eller kritiske problemer, der udløste påbud. Værre står det til ved de reaktive tilsyn, hvor der var større eller kritiske problemer ved 43 procent af tilsynene.

Der var problemer ved 26 procent af de opfølgende tilsyn, hvor bostedet stadig havde større problemer efter tidligere at have fået påbud om at rette op på alvorlige forhold for patientsikkerheden. Det betyder omvendt, at 74 procent lykkes med at rette op på problemerne i sådan en grad, at påbuddet ophæves.

”Det er meget positivt, at så stor en andel af de bosteder, der har udfordringer med patientsikkerheden ved et tilsyn, relativt hurtigt formår at rette op på forholdene, så beboerne kan regne med en høj grad af patientsikkerhed,” siger Charlotte Hjort.

Læs mere her:

Sidst opdateret: 04/09/2025 - 11:09

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]