Den store mangel på billige boliger gør det svært at leve op til hjemløsereformen, der bygger på Housing First-tilgangen. Det viser en ny rundspørge, som Momentum har lavet. Momentum er KL's analyse magasin.

I rundspørgen svarer kommunerne, at det kun er 12 procent af de boliger, der boligorganisationerne sender videre til den kommunale boliganvisning, der har en husleje på under 3.500 kroner om måneden. Det er ellers det niveau, der med reformen blev defineret som billige boliger.

Halvdelen af de tilgængelige boliger koster mellem 3.500 kroner og 6.500 kroner om måneden. Mere end en tredjedel af de boliger, som kommunerne kan anvise til hjemløse borgere, koster over 6.500 kroner om måneden.

Housing First-tilgangen handler om, at man politisk først får den hjemløse i sin egen bolig, og derefter får borgeren hjælp til de sociale udfordringer. Det kræver dog en husleje, der er til at betale, da den hjemløse ofte skal klare sig med en kontanthjælpsydelse.

”Det er en kæmpe udfordring for vores arbejde med at realisere hjemløsereformen. Vi har en lavet en plan for bekæmpelse af hjemløshed, og der er sat midler af til medarbejderressourcer, men det klart mest vanskelige er at få adgang til de billige boliger, som målgruppen kan betale,” siger Eva Stokbro Jensen til Momentum. Hun er centerchef i Socialforvaltningen i Københavns Kommune.

Det er cirka hver femte hjemløse borger, der siger nej til et tilbud. Derfor må kommunerne ofte sende en bolig retur til boligorganisationerne.

Antallet af almene familieboliger med en husleje på under 3.500 kroner er halveret fra 2021 til 2024, da antallet er faldet fra 41.000 til godt 20.000 boliger. Derudover er nogle af boligerne placeret i et udsat boligområde, hvilket betyder, at boligen ikke kan anvises til den hjemløse.

KL opfordrer til flere billige boliger

Der skal gøres en større indsats for at tilvejebringe flere billige egnede boliger, så hjemløsereformens ambitioner kan blive opfyldt. Det mener formand for KL's Socialudvalg, Ulrik Wilbek.

”Vi bakker helt og holdent op om intentionerne i hjemløsereformen. For ingen har godt af at bo for længe på herberger og forsorgshjem. Men det kræver altså, at der er nok billige boliger, som den gruppe kan betale. Det er der ikke i dag, og der er ikke noget, der tyder på, at det bliver bedre i fremtiden. Tværtimod bliver der færre og færre billige boliger," siger han.

Wilbek vil gerne se på, om forudsætningerne bag reformen holder. En del af reformen var at sænke refusionen til kommunernes udgifter til borgere på herberg som et incitament til at boligplacere hurtigere. Det kræver dog billige, egnede boliger.

Derudover skal der ifølge Wilbek ses på puljerne for nybyggeri af særligt billige boliger, nedsættelse af huslejen på eksisterende bygninger samt at kommunerne skal sikres en større andel af de billige boliger.