Folketinget er åbnet, og lovprogrammet for den nye Folketingssamling er netop offentliggjort.

Her kan man se, hvornår regeringen forventer at fremsætte hvilke lovforslag i Folketinget. Det har stor betydning for, hvornår nye politiske ændringer bliver implementeret ude i kommunerne.

Både den nye takstmodel og specialeplanen er programsat til sidste halvdel af februar. Faste læsere af NB-Social vil vide, at det ikke er første gang, både takstmodellen og specialeplanen er programsat til netop februar måned.

Derudover skal regeringens højt profilerede værdighedsreform lovbehandles til januar.

For både specialeplanen, takstmodellen og værdighedsreformen gør det sig gældende, at der endnu ikke ligger en politisk aftale. Det kan være med til at udskyde lovforslagene, hvis politikerne ikke kan blive enige.

Derudover bærer lovprogrammet også præg af, at regeringen har landet en aftale om kapaciteten på herberger og kvindekrisecentre, ligesom flere af initiativerne fra 10-årsplanen for psykiatrien fremgår af programmet.

Se alle lovforslag med relevans for socialområdet herunder:

Ændring af lov om social service (Selvbestemmelsesordning ved valg af tidsbegrænset bostøtte for borgere i hjemløshed, der har haft ophold på herberger m.v.) (Okt II)

Lovforslaget har til formål at indføre en selvbestemmelsesordning ved valg af bostøtte for borgere i hjemløshed, som visiteres til bostøtte til CTI-metoden i Housing First-tilgangen. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om finansloven for 2025 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre fra november 2024.

Ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond (Mulighed for formålsspecifikke kapitalindskud) (Nov I)

Lovforslaget har til formål at sikre, at Den Sociale Investeringsfond kan modtage formålsspecifikke kapitalindskud inden for investeringstemaerne for fonden. Denne del af lovforslaget er en opfølgning på aftalen om Ungeløftet - flere unge i arbejde og forpligtende fællesskaber mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre fra oktober 2024 og aftalen om reform af beskæftigelsesindsatsen mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre fra april 2025. Formålet er endvidere at foretage nogle ændringer, der vedrører Den Sociale Investeringsfonds administration, der skal sikre, at fonden har mere hensigtsmæssige rammer at arbejde indenfor. Lovforslaget vil sikre mulighed for, at fonden kan konstituere sig ved en næstformand, og regulere krav til likviditetsstyring og likviditetsforskydning med henblik på at sikre klarere rammer for fondens virke.

Ændring af lov om social service (Pligt til at oprette afklaringspladser) (Dec II)

Lovforslaget har til formål at give kommunerne pligt til at etablere afklaringspladser, der skal være med til at skabe sammenhæng mellem den regionale psykiatri og socialpsykiatrien. Formålet er at sikre, at borgeren hurtigt kan blive hjulpet videre til de rette sociale indsatser efter en indlæggelse i den regionale psykiatri. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om en samlet 10- årsplan for psykiatrien mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet fra maj 2025.

Lovgivning vedrørende en værdighedsreform (Jan I)

Lovforslaget har til formål at udmønte en kommende værdighedsreform. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022 og regeringsudspillet ”Værdighedsreform” fra maj 2025.

Ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning m.v. (Forbud mod ægteskaber mellem fætter og kusine m.v.) (Feb I)

Lovforslaget har til formål at forbyde indgåelse af ægteskab mellem fætter og kusine og mellem onkel/tante og nevø/niece og som udgangspunkt også forbyde anerkendelse af udenlandske ægteskaber mellem disse persongrupper.

Ændring af lov om social service og forskellige andre love (Udvidelse af refusionsordningen for bostøtte efter Housing First-tilgangen, fastholdelse af den nuværende refusionsperiode på herbergområdet, loft over taksterne for krisecentre og herberger m.v. samt indførelsen af krav om driftsaftale for ikke-offentlige herberger m.v.) (Feb I)

 Lovforslaget har til formål at udvide refusionsordningen for bostøtte efter Housing First-tilgangen samt fastholde den nuværende refusionsperiode på herbergområdet. Lovforslaget har samtidig til formål at etablere bemyndigelse for social- og boligministeren til at fastsætte takstlofter for krisecentre og herberger. Lovforslaget vil desuden indføre et krav om driftsaftale med beliggenhedskommunen for ikke-offentlige herberger m.v. efter § 110 i serviceloven som led i en ny model for øget styring med kapaciteten på herbergområdet. Lovforslaget er en opfølgning på aftalerne mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for hhv. 2024 og 2025 samt aftale om udvidelse af refusionsordningen for bostøtte efter Housing First-tilgangen, fastholdelse af den nuværende refusionsperiode på herbergområdet mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fra september 2025.

Ændring af lov om social service (Nyttakstsystem for visse ydelser) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at indføre en ny takstmodel vedrørende botilbud og ydelser efter serviceloven, der ydes på botilbudslignende tilbud. Et nyt takstsystem skal forbedre sammenhængen mellem kvalitet og økonomi, understøtte gennemsigtighed i pris og kvalitet, samt sammenlignelighed på tværs af tilbud. Takstsystemet skal desuden give bedre muligheder for udgiftsstyring og mulighed for politisk prioritering herunder for regulering af prisfastsættelsen på botilbud. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om kommunernes økonomi for 2025 mellem regeringen og KL fra maj 2024 og rammeaftalen om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre fra maj 2024.

Ændring af lov om socialtilsyn, lov om social service og barnets lov (Opfølgning på arbejdet om snyd og svigt i sociale tilbud og brug af ikke-godkendte tilbud) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at skærpe en række regler, så snyd og svigt i sociale tilbud i højere grad kan forhindres, og så der sker en yderligere regulering af anvendelsen af ikke-godkendte tilbud. Lovforslaget er en opfølgning på rammeaftalen om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre fra maj 2024.

Ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn og forskellige andre love (Indførelse af specialeplanlægning på den højt specialiserede del af handicapområdet m.v.) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at muliggøre udrulning af en national specialeplanlægning på den højt specialiserede del af handicapområdet og derigennem skabe tryghed for mennesker med handicap, som har behov for et højt specialiseret tilbud. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022 og en forventet kommende politisk aftale.

Ændring af barnets lov (Mulighed for at pålægge forpligtende kommunale samarbejder på børneområdet) (Feb II)

Med lovforslaget etableres mulighed for at pålægge enkelte udvalgte kommuner, indenfor allerede udpegede grupper af kommuner, at udvide et eksisterende samarbejde efter lov om forpligtende kommunale samarbejder til også at omfatte opgaver efter barnets lov. Formålet er at understøtte en bæredygtig sagsbehandling med henblik på at styrke retssikkerheden for børn, unge og familier i de pågældende kommuner.

Psykiatri:

Ændring af sundhedsloven (Samlet patientrettighed for børn og unge, der er henvist til udredning i psykiatrien samt forøgelse af statslige færdigbehandlingstakster for psykiatriske patienter) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at sikre børn og unge, som er henvist til udredning i psykiatrien, én samlet patientrettighed til et sammenhængende forløb med både udredning og behandling inden for 60 dage. Lovforslaget har derudover til formål at hæve den statslige færdigbehandlingstakst i psykiatrien for at øge kommunernes økonomiske incitament til at hjemtage patienter fra sygehusene, når de er færdigbehandlede. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om en samlet 10- årsplan for psykiatrien mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet fra maj 2025.

Ændring af sundhedsloven (Ret til hurtig behandling af let til moderat depression og angst for personer mellem 18 og 24 år) (Okt II)

Lovforslaget har til formål at flytte behandlingsansvaret for den vederlagsfrie behandling af personer mellem 18 og 24 år med let til moderat depression og angst fra de praktiserende psykologer med ydernummer til regionerne og samtidig indføre en ret til hurtig behandling af let til moderat depression og angst for personer mellem 18 og 24 år. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022 og aftalen om en samlet 10- årsplan for psykiatrien mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet fra maj 2025.

Ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Øget sikkerhed, private vagter i psykiatrien, forældelsesfrister i Det Psykiatriske Patientklagenævn) (Dec I)

Lovforslaget har til formål at gennemføre en række elementer på det psykiatriske område. Lovforslaget er bl.a. en opfølgning på aftalen om en samlet 10-årsplan for psykiatrien mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet fra maj 2025.

Beskæftigelse:

Ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Ophør af udbetaling af forsørgelsesydelser til anbringelses- og behandlingsdømte)(Okt I)

Lovforslaget har til formål at ændre reglerne for udbetaling af forsørgelsesydelser i retspsykiatrien, således at forsørgelsesydelserne ophører ved indlæggelse som følge af anbringelses- eller behandlingsdom i retspsykiatrien. Reglerne for udbetaling af forsørgelsesydelser i retspsykiatrien ensrettes mest muligt med de regler, der gælder for indsatte og varetægtsfængslede i fængsler og arresthuse. Lovforslaget er en opfølgning på en delaftale i regi af aftalen om reform af beskæftigelsesindsatsen mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre fra april 2025.

Ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og forskellige andre love (Skærpelse af regler for førtidspension på baggrund af alvorlig kriminalitet, skærpelse af karantæneordninger i ydelsessystemet m.v.) (Nov I)

Lovforslaget har til formål at skærpe reglerne for førtidspension, seniorpension og tidlig pension for kriminelle samt forlænge og udvide de eksisterende karantæneordninger i ydelsessystemet. Lovforslaget indeholder tiltag om frakendelse af førtidspension m.v. på baggrund af alvorlig kriminalitet, herunder bl.a. grov narkokriminalitet. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om frakendelse af førtidspension og skærpelse af karantæneordning på baggrund af alvorlig kriminalitet mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti fra juni 2025.

Lov om genåbning af visse førtidspensionssager (Feb II)

Lovforslaget har til formål at sikre en systematisk gennemgang af udvalgte førtidspensionssager, hvor det skal vurderes, om der er grundlag for at genåbne sager med henblik på frakendelse.

Ændring af lov om en aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Reform af beskæftigelsesindsatsen, et nyt sanktionssystem, ny reduceret sygedagpengesats som følge af afskaffelsen af jobafklaringsforløb m.v.) (Feb II)

Lovforslaget udmønter dele af beskæftigelsesreformen vedrørende ændringer i sygedagpengesystemet, bl.a. indførslen af reduceret sygedagpengesats samt ændringer i sanktionssystemet. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022 og aftalen om reform af beskæftigelsesindsatsen: Mere værdighed, større frihed og færre regler mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre fra april 2025.

Ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love (Konsekvensrettelser som følge af ny lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v.) (Feb II)

Lovforslaget udmønter dele af beskæftigelsesreformen vedrørende konsekvenser i øvrig lovgivning som følge af ny hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om reform af beskæftigelsesindsatsen: Mere værdighed, større frihed og færre regler mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre fra april 2025.