Udgifterne stiger fortsat på det specialiserede socialområde, selvom flere af Ekspertudvalgets anbefalinger er blevet gennemført. Og de fleste kommuner forventer, at udgifterne fortsætter med at stige i 2026.

Ifølge Torben Tranæs, der var formand for Ekspertudvalget, som skulle sikre en faglig og økonomisk bæredygtig udvikling på socialområdet, er der dog en god forklaring.

"Der vil stadigvæk gå nogle år, før man har det fulde styrbare system. Der er aftaler om flere af vores anbefalinger, men meget af det er i rammeaftaler, der mangler at blive konkret lovgivning. Fra at det bliver konkret lovgivning, skal det jo også implementeres og have virkning. Det vil tage tid, før det slår igennem."

Kommunerne har oplevet stigende udgifter på det specialiserede socialområde siden 2018, hvor det særligt har været botilbudsområdet, der har drevet væksten. Det var baggrunden for nedsættelsen af Ekspertudvalget.

Flere af udvalgets anbefalinger er blevet en del af rammeaftalen på handicapområdet og forskellige økonomiaftaler.

Torben Tranæs understreger, at det er svært at komme med en tidshorisont for, hvornår kommunerne vil kunne mærke en bedre styring med området, da det også afhænger af, hvornår tiltagene bliver gennemført og implementeret. Men fra 2027 skulle flere af initiativerne begynde at slå igennem.

Der er to centrale elementer, når det kommer til de stigende udgifter på det specialiserede socialområde, ifølge Tranæs. Det ene er, at behovene for sociale indsatser stiger, hvilket Ekspertudvalgets anbefalinger ikke var rettet imod, da udvalget kun var fokuseret på, hvad Tranæs kalder den ikke-intenderede stigning. Den anden del handler om manglende styring, som udvalgets anbefalinger skulle sikre.

Selvom kommuner får flere styringsredskaber, vil der kunne ske en udvikling, der gør, at behovene for sociale indsatser fortsat stiger.

Flere styringsredskaber mangler

Tranæs peger på flere af anbefalingerne, som stadig ikke er blevet gennemført, men vil være afgørende for styringen. Det er blandt andet pris- og takstmodellen på botilbudsområdet, revisionen af serviceloven, som sikrer, at der bliver levet op til lovgivernes intention og hele botilbudsområdet.

"Der er dels det med at få styr på de fysiske rammer – det er jo startet med lånepuljerne. Når det handler om at etablere fysiske rammer, så tager det også noget tid," siger han

Derudover var der forskellige incitamenter til at bruge de forskellige former for botilbud. Både dem, der er bygget efter serviceloven, og dem, der er bygget efter almenloven.

"Det fik vi ikke gravet ud, men der var uhensigtsmæssige og uklare incitamenter. Både i forhold til at etablere det og i forhold til, hvad man valgte i det daglige. Var der det indholdsmæssige rigtige incitament, så man valgte den ene type af botilbud på baggrund af, hvad der var det faglige? Eller var det, fordi der var nogle uhensigtsmæssige økonomiske tilskyndelser til at gøre noget andet?"

Her lagde Ekspertudvalg op til, at man prøvede at finde ud af, hvad de samlede omkostninger ville være, når man sammenlagde både etableringsomkostninger og driftsomkostninger, når politikerne valgte at etablere et botilbud i efter almenloven, serviceloven og i forhold til de private. Det arbejde udestår stadig.

Her peger Torben Tranæs generelt på, at det arbejde skal integreres i den almindelige boligpolitik.

KKR-samarbejder er den rigtige vej at gå

En lang række kommuner har indledt et større samarbejde på socialområdet i KKR-regi på det specialiserede socialområde, der netop skal sikre bedre styring – blandt andet med botilbudsområdet.

Økonomiaftalen for kommunernes økonomi i 2026 lægger også op til flere af den slags samarbejder.

Her står der:

"Regeringen og KL er desuden enige om en række tiltag, som skal medvirke til at styrke den tværkommunale kapacitetsstyring på botilbudsområdet målrettet borgere med særligt komplekse behov. Kapacitetsudviklingen skal i højere grad tage et tværkommunalt udgangspunkt. Parterne er derfor enige om, at kommunerne i regi af KKR skal samarbejde om både overvågning af kapacitetsbehovet og koordinering af kapacitetsudviklingen, herunder særligt i relation til botilbud målrettet borgere med særligt komplekse behov."

Ifølge Torben Tranæs er det den rigtige vej at gå.

"Fremadrettet vil det også være noget, der er nødvendigt, fordi nogle af kommunerne er meget små i forhold til de her opgaver. Så det er også noget, der er behov for også får en vægt. En stærkere koordinering, minimum regionalt," siger han.

Store forventninger til den nye takstmodel

Foruden at få styr på de fysiske rammer, er et afgørende styringsredskab for kommunerne, den kommende takstodel, som regeringen har ambitioner om at lande en aftale om her i efteråret.

"Det er en takstmodel sammen med en prisdannelsesmodel. Det er en ret stor ting, fordi det handler om hele prisdannelsen. En regulering af den uregulerede prisdannelse, der er i dag," siger Torben Tranæs og fortsætter:

"Prisdannelsen skal flyttes væk fra at ske via aftaler mellem de enkelte kommuner og de enkelte botilbud til at ske mere centralt."

Torben Tranæs påpeger, det ikke er hensigtsmæssigt at have på det decentrale niveau, da der ikke er nok muligheder for konkurrence.

Den nye takstmodellen vil tidligst kunne slå igennem for kommunes økonomi i 2027. Det afhænger igen af, hvordan en aftale foreligger og implementeres, da man går fra et decentralt til centralt system.