Der er behov for et øget kommunalt samarbejde på socialområdet. Sådan lød budskabet fra den afgørende formand for KL's socialudvalg, Ulrik Wilbek, til KL Social konferencen i Aarhus.

For selvom kommunerne har fået flere styringsredskaber på socialområdet, gør lovgivningen det ikke alene. Det skal implementeres både i den enkelte kommune og tværkommunalt.

"Hvis vi for alvor skal byde borgerne den hjælp, de har brug for, og bremse de stigende udgifter, så kræver det også, at vi tager et større fælles ansvar. Og med det mener jeg, at vi skal blive endnu bedre til at arbejde på tværs af kommunerne," sagde han fra talerstolen.

Han peger konkret på, at kommunerne skal arbejde om at etablere de tilbud, der både matcher borgernes behov – uanset hvor komplekse de er – og som mindsker kommunernes afhængighed af, hvad Wilbek kalder dyre private løsninger.

"Der er også dyre løsninger – skal jeg skynde mig at sige – andre steder end på de privat, men vi kan se, at de stigende udgifter på voksenområdet særligt er på botilbudsområdet, og stigningerne primært er på de private tilbud."

Wilbek tilføjer, at tallene ikke viser, at de stigende udgifter giver en højere kvalitet.

Da det ikke er holdbart, at pris og kvalitet ikke hænger sammen, mener Wilbek, der er behov for, kommunerne finder alternativer i fællesskaber. Både i det offentlige og i samarbejde med de private tilbud, der gør det godt.

Han fremhæver KKR Sjællands samarbejde på socialområdet som et godt eksempel.

Her har kommunerne blandt andet aftalt altid at undersøge, om der er kommunale tilbud internt, inden der købes privat, at indberettet store takststigninger og kun at bruge KL's standardkontrakter.

Slår ned på velfærdskriminalitet

En anden grund til, at kommunerne skulle blive bedre til at samarbejde og etablere tilbud, skyldes den øgede kriminalitet på socialområdet.

"Vi har lært et nyt ord de seneste måneder: Velfærdskriminalitet. Det er ikke et særligt positivt ord," sagde Wilbek og fortsatte:

"Det handler om, at rockere og bandekriminelle er begyndt at drive privat botilbud. Det er selvfølgelig dybt uacceptabelt, at kriminelle miljøer infiltrerer socialområdet og svindler med de penge, der ellers kunne gå til at hjælpe personer med handicap."

Ulrik Wilbek slog i sin tale fast, at der skulle slås hårdt ned på velfærdskriminalitet, men at kommunerne ikke kunne gøre det alene, hvorfor regeringen måtte komme på banen.

Fastholde presset på regeringen

I sin tale understregede Wilbek også, at der var behov for at fastholde presset på regeringen og Folketinget, så kommunerne fik bedre vilkår at arbejde under.

Kommunerne skulle blandt andet have bedre styr på måden, priserne fastsættes på, når det kommer til botilbudsområdet. Det skal den nye takstmodel hjælpe med.

"Den måde, taksterne er skruet sammen på i dag, gør, at vi nogle gange mister grebet om økonomien. Uden at vi nødvendigvis får de bedste tilbud til borgerne," sagde Wilbek og fortsatte:

"Vi skal også have opbygget nogle flere tilbud selv, så vi i kommunerne i højere grad kan hjælpe de borgere, der har de mest komplekse problemer. Og derfor ønsker vi også, at botilbudspuljen skal forlænges."

Der var også behov for at rydde op i reglerne på socialområdet og komme med en revision af serviceloven, som Tranæs-udvalget også har anbefalet.

I sin tale gav Wilbek også en status om nogle at de mange forhandlinger på socialområdet, KL deltog i.

"I disse dage, der sidder vi faktisk og forhandler med regeringen på en række områder og om en række reformer. Lige i øjeblikket er vi i gang med at snakke om værdighedsreform. Vi er snart i gang med at snakke om psykiatrireformen. Og vi er i gang med at snakke – stadigvæk – Sammen om Handicap. Det har vi været nogle år nu."