Pengene på folkeskoleområdet går i stigende grad til eleverne i folkeskolernes specialklasser og specialskoler, selvom eleverne samlet set kun udgør 7,1 procent af alle elever i folkeskolen.

Siden 2020 er der årligt afsat 2,2 milliarder kroner til folkeskoleområdet foruden et generelt løft økonomien i kommunerne, hvis udgifter i høj grad går til en lille del af eleverne.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Børne- og Undervisningsministeriet og KL.

I 2025 udgjorde udgifterne til specialskoler og specialklasser 27,8 procent af de samlede udgifter i folkeskolen.

Dermed er andelen steget med næsten 4 procentpoint siden 2019, hvor den segregerede specialundervisning optog 24,1 procent af kommunernes samlede budgetter på folkeskoleområdet.

Kommunernes budgetterede udgifter til specialskoler og specialklasser er steget fra 12,6 millarder til 14,4 milliarder fra 2019 til 2024.

"Der er flere udfordringer på almenområdet, og det skaber en negativ spiral. For når folkeskolens almenområde bliver presset, bliver det sværere og sværere at sikre gode nok rammer for de elever, der har et støttebehov. Derfor begynder flere og flere i en specialklasse eller på en specialskole,” siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i AE.

Andelen af folkeskoleelever, der modtager undervisning i segregerede specialtilbud, er steget fra 5,6 procent i 2019 til 7,1 procent i 2024.

Problemet med en skæv fordeling af økonomien på området er ikke nyt for landets kommuner. Som NB-Kommune har afdækket, forsøger flere kommuner at øge inklusionen for at få skoleøkonomien i balance.