KL får stor indflydelse på specialeplanens øvrige målgrupper. Det kan man læse i interne regeringsdokumenter, som NB-Social er i besiddelse af.

Her står der, at regeringen vil nedsætte et udvalg, der skal fastlægge specialeplanens øvrige målgrupper. I det udvalg vil blandt andre KL deltage. Her er KL det eneste udvalgsmedlem, regeringen har sat navn på i dokumenterne.

I forbindelse med udrulningen af specialeplanen, ønsker regeringen som bekendt at inddele handicapområdet i ti faglige specialer. Regeringen er kommet med sit bud på de første fire, så KL skal være med til at finde de næste seks.

De første fire skal være:

• Erhvervet hjerneskade
• Udviklingshæmning og medfødt hjerneskade
• Komplekse autismespektrumforstyrrelser
• Kompleks ADHD og øvrige opmærksomhedsforstyrrelser

De fire målgrupper var udvalgt på baggrund af Social- og Boligstyrelsens oplæg. Det har dog mødt kritik fra Dansk Blindesamfund, der undrede sig over synsområdets fravær, da det ellers spillede en central rolle i evalueringen af det specialiserede socialområde.

Udrulningen af specialeplanlægningen skal ske over tre rul. Første rul starter med gennemgangen af de fire første målgrupper i 2027. Herefter vil specialfunktionerne godkendes fra 1. januar 2028. I 2030 udrulles de næste tre målgrupper, hvis specialfunktioner forventes godkendt fra 1. januar 2031. I 2032 udrulles de sidste tre målgrupper, hvis specialfunktioner forventes godkendt fra 1. januar.

I de mellemliggende perioder vil der blive indsamlet data, ligesom delevalueringerne finder sted.

Indflydelse på målgruppens størrelse

Generelt bliver der i de interne regeringsdokumenter lagt op til en relativ stor indflydelse til KL. Efter hver udrulning skal der være en delevaluering i forhold til blandt andet størrelsen på målgruppen, der som bekendt ikke må overstige 2.500 borgere.

Her vil der være en politisk drøftelse med KL og aftalepartierne, hvor der skal tages stilling til eventuelle justeringer i modellen eller målgrupper samt en fortsat udrulning af en specialeplan.

KL har netop været bekymret for, at en specialeplan vil medføre en betydelig risiko stigende kommunale udgifter, efter flere år med stigende udgifter på socialområdet. Derfor har foreningens opbakning været betinget af, at specialeplanen skulle følges med en ny takstmodel.

Da målgruppen ikke må overstige 2.500 borgere, og specialeplanen kun skal være vejledende og på den måde ikke normsættende for kommunernes service, er det ikke regeringens forventning, at den vil være udgiftsdrivende.