
Social- og Boligministeriet har udarbejdet en ny håndbog til kommunale, regionale og private (herunder selvejende) leverandører, der arbejder med takstberegning på socialområdet for børn og voksne. - Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix (arkiv)
Social- og Boligministeriet laver håndbog om takstberegninger
Formålet med håndbogen er at give et samlet overblik over gældende regler, principper og metoder for beregning af omkostningsbaserede takster.
Udgivet: 05/02/2026
Taksterne på botilbudsområdet fylder stadig mere i den socialpolitiske debat, hvor regeringen er i fuld gang med at forhandle en aftale om en ny takstmodel.
Nu har Social- og Boligministeriet udarbejdet en ny håndbog til kommunale, regionale og private (herunder selvejende) leverandører, der arbejder med takstberegning på socialområdet for børn og voksne. Dog vil den henvende sig mere til kommunale end private leverandører.
Håndbogen skal give et samlet overblik over gældende regler, principper og metoder for beregning af omkostningsbaserede takster for sociale tilbud. Det uanset om der er tale om kommunale, regionale eller private.
Den dækker takstberegning for botilbud, herberger, krisecentre, opholdssteder og aflastningstilbud.
Ifølge ministeriet er formålet:
- At give et redskab til grundlæggende forståelse af takstberegning på det specialiserede børne- og socialområde og de omkostningselementer og krav, der indgår heri.
- At stille en metode til rådighed ift. at understøtte processen for beregninger af taksterne.
- At understøtte struktur, øget transparens og et tilstrækkeligt dokumentationsniveau i takstberegningen så der sikres så høj gennemsigtighed som muligt, når takster på tværs af offentlige og private tilbud sammenlignes.
- At understøtte en retvisende omkostningskalkulation ved at anvise eksempler på hvordan direkte og indirekte omkostninger til takstberegning kan identificeres.
Håndbogen indeholder en gennemgang af, hvordan den enkelte leverandør kan skabe overblik over direkte og indirekte omkostninger forbundet med drift af et socialt tilbud. Den gennemgår også, hvordan man som leverandør kan vælge af identificere den eller de enheder, som modsvarer omkostningerne og derigennem forholde sig til takststrukturen.
Slutteligt indeholder den også en gennemgang af, hvordan en leverandør kan tilgå den konkrete fastsættelse af taksten med fokus på princippet om gennemsnitlige langsigtede omkostninger.
Syv gyldne huskeregler til beregning af takster
I håndbogen bliver der præsenteret syv huskeregler for beregninger af takster. De lyder som følger:
- Gennemsnitlige langsigtede omkostninger Takstberegningen skal sikre, at taksterne hos kommunale, regionale, private og selvejende leverandører af sociale tilbud baseres på gennemsnitlige langsigtede omkostninger.
- Fuld omkostningsdækning Alle relevante direkte og indirekte omkostninger skal medtages, så taksten afspejler de reelle, gennemsnitlige, langsigtede omkostninger.
- Godkendte ydelser og ressourcer skal medtages i takstberegningen Kun de ydelser og ressourcer, der er godkendt af Socialtilsynet (hvis det er omfattet af socialtilsyn) skal indgå i takstberegningen.
- Konsistent afgrænsning mellem omkostninger og aktivitet Omkostninger og aktivitet/enheder skal opgøres ud fra samme afgrænsning.
- Saglige begrundelser for fordelingsnøgler Alle fordelingsnøgler, der anvendes i beregningen, skal være sagligt begrundede og dokumenterede.
- Gennemsigtighed og dokumentationspligt for beregningerne Beregningen af taksten skal være gennemsigtig og kunne dokumenteres, så det tydeligt fremgår, hvilke omkostninger og forudsætninger der indgår.
- Åbenhed i den kommunale takstberegning i forbindelse med frit valg Ønsker borger at gøre brug af fritvalgsmulighed skal offentlige leverandører være åbne om takstberegningen og indgå i en konstruktiv dialog med private leverandører om beregningsgrundlaget
Læs mere her.
Sidst opdateret: 05/02/2026 - 10:16














































