Regeringsdannelsen ser mere end svær ud, hvor Løkke afviser yderfløjene.

Regeringsdannelsen ser mere end svær ud, hvor Løkke afviser yderfløjene. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix (arkiv)

Analyse:

Det betyder valget for socialområdet: Værdighed og flere reformer

Med Løkke som kongemager vil værdighedsreformen få førsteprioritet for en ny regering, når den er på plads efter en formentlig lang regeringsdannelse. Samtidig vil reformerne af socialområdet fortsætte.

Udgivet: 26/03/2026

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Vælgerne har talt og et nyt Folketing er sammensat. Selvom vi endnu ikke ved, hvem der får lov at være statsminister i kongemager Lars Løkke Rasmussens regering, står flere ting alligevel klart efter valget, nu Moderaterne har fået de afgørende mandater.

Og det vil også få stor betydning for socialområdet.

Med Moderaterne som tungen på vægtskålen tyder meget på, at vi ser ind i en lang regeringsdannelse. Den traditionelle partilederdebat i Publicistklubben dagen efter valget satte to streger under, der var lang vej igen, da Løkke konsekvent afviste at danne en regering på yderfløjenes mandater.

Det har betydning for samtlige politikområder, som må vente på en minister og et nyt regeringsgrundlag.

Men når en ny regering så er på plads, må man forvente, at Moderaternes prestigeprojekt værdighedsreformen skal gennemføres som noget af det første.

Lars Løkke Rasmussen har ved flere lejligheder kritiseret statsminister Mette Frederiksens timing for valgudskrivelsen, da han hellere så, at de havde færdiggjort valgperioden.

Her har han blandt andet rejst en hård kritik af, at SVM-regeringen ikke nåede at lovbehandle værdighedsreformen, lige han i sin årsmødetale efterfølgende garanterede, at Moderaterne ikke ville glemme de mest udsatte:

"Det kan godt være, at statsministeren glemte de mest udsatte, da hun udskrev folketingsvalget. Men det gør vi ikke. Det kan jeg garantere."

Det er også værd at bemærke, at mange af SVM-regeringen aftaler på socialområdet stadig har flertal og må forventes at blive gennemført, nu hvor et valg kom i vejen.

Reformerne fortsættes

En anden klar politisk prioritering er, at Løkke længe har talt om behovet for reformer. Blandt andet ved præsentationen af 2035-planen, der kom kort før sidste valg, som han selv var utilfreds med, da den ikke indeholdte flere reformer.

Da måtte man forstå, det var allersidste nat ved kliken, og at politikerne ikke bare kunne blive ved med at tage pengene fra råderummet for at finansiere bedre service og oprustningen af forsvaret.

"Jeg tror også at hvis man kigger i kapitel 4 i den her plan, at så er der også nogle usikkerhedsmomenter. Hvis der for eksempel er appetit på, at det offentlige forbrug ikke bare vokser med demografien, men altså vokser som det gennemsnitligt har vokset de sidste 40 år, så begynder vi allerede at være en lille smule udfordret."

Ved samme lejlighed pegede regeringen på store udgiftsposter som fortsat oprustning, klimasikring og netop den demografiske udvikling. Og da pengene ikke kan bruges mere end en gang, får det betydning for, hvad der er tilbage til socialområdet.

Der er heller ingen grund til at tro, at socialområdet går fri, når det kommer til reformerne af velfærdssamfundet. Tværtimod vil arbejdet for mere styring og at stoppe de stigende udgifter fortsætte. Formentlig stadig med udgangspunkt i Tranæs-udvalgets anbefalinger og flere af rammeaftalens initiativer.

Moderaterne var i SVM-regeringen med til at åbne ballet. Den næste regering vil fortsætte det.

Til gengæld vil flere af de private aktører kunne ånde lettet op, da Moderaterne har været væsentligt mere positivt indstillet overfor dem og deres muligheder for udtrække profit end de røde partier. Det kan sætte en stopper for regeringsforslag om profitloft hos private botilbud.

Forvaltningsdomstol spørger stadig

Et tredje aspekt, der er værd at hæfte sig ved, som dog intet har med Løkke og Moderaterne at gøre, er, at de partier, der før valget have appetit på en forvaltningsdomstol, har et endnu større flertal efter valget.

SVM-regeringen kom i mindretal, da partierne udenfor regeringen sammen med løsgængerne fik opbakning til at lave en undersøgelse af mulighederne for en forvaltningsdomstol.

Det har potentiale for fundamentalt at ændre både socialområdet, og hvordan kommunale afgørelser vil blive håndteret, skulle en sådan blive etableret.

Bemærk: Det var ikke alle partier, der var klar til at indføre domstolen. Det handler kun om en forundersøgelse.

Men uanset hvordan man vender og drejer det, er der nu et større flertal bag partier med appetit på en forvaltningsdomstol. Og det kan få stor betydning for kommunerne.

Sidst opdateret: 26/03/2026 - 11:27

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]