Kommunernes regnskaber for 2025 tegner overordnet et billede af en drift i god form. I langt størstedelen af det udpluk, som NB-Økonomi har gennemgået, er forventningerne til "den rene" driftsmaskine blevet gjort positivt til skamme, og flere af kommunerne kan præsentere forbedringer på tocifrede millionbeløb i forhold til de oprindelige budgetter.

Det er dog ikke sket uden væsentlige udfordringer og omprioriteringer undervejs. Særligt det specialiserede socialområde fylder fortsat meget i regnskaberne, hvor det fortsat er svært for kommunerne at holde området i ro og inden for de aftalte budgetter.

Det er dog stadig for tidligt at sige, om de nuværende overskud skyldes et mindreforbrug alene på serviceudgifter – og om kommunerne dermed ender med et underforbrug på servicerammen – eller om de gode resultater skyldes eksempelvis et mindreforbrug på overførselsudgifter, som ikke er underlagt udgiftsloftet, eller tilbageholdenhed på anlæg. Det skal også bemærkes, at ikke alle regnskaber er revisionsgodkendte endnu eller endeligt godkendte af byrådene.

Herunder kan du se et udpluk fra de foreløbige regnskaber. Det skal for god ordens skyld understreges, at ikke alle regnskaberne er revisionsgodkendte endnu. Der er også en lang række kommuner, der ikke er klar med et offentliggjort regnskab endnu.

Glade borgmestre

I Tønder endte overskuddet på den ordinære drift på 176,8 mio. kr. mod 96,8 mio. kr. i budgettet. I Ringsted blev overskuddet på den ordinære drift 227,6 mio. kr. mod 127,4 mio. kr. i budgettet, og resultatet af det skattefinansierede område blev 158,9 mio. kr. mod 31,1 mio. kr. budgetteret. Lejre leverede et overskud på den ordinære drift på 192,5 mio. kr. mod 173,0 mio. kr. i budgettet.

I Fredensborg skriver Thomas Lykke Pedersen (A) om "sund balance i kommunens økonomi" i regnskabets forord, og i Tønder beskrives regnskabet som udtryk for et "solidt økonomisk fundament".

Skanderborg kom ud af 2025 med et overskud på den ordinære drift på 192,8 mio. kr. mod 182,7 mio. kr. i budgettet, og borgmesteren konstaterer i forordet, at alle mål i den økonomiske politik er opfyldt. Nordfyns Kommune forbedrede sit resultat af ordinær drift til 119,6 mio. kr. mod 116,9 mio. kr. i budgettet, samtidig med at det samlede resultat blev 35,8 mio. kr. mod 27,5 mio. kr. budgetteret. Det er med andre ord ikke kun tekniske forskydninger, der bærer regnskaberne; den løbende drift ser flere steder ganske pæn ud.

I Aabenraa kommer kommunen ud af 2025 med både stærk drift og meget høj likviditet; regnskabet beskriver et overskud på den ordinære drift på 209 mio. kr., 106 mio. kr. mere end forventet i budgettet, mens den gennemsnitlige likviditet er steget.

Det allestedsnærværende socialområde

Ligesom forrige år fylder det specialiserede område stadig. Frands Fischer (A), borgmester i Skanderborg, skriver direkte i forordet, at "Det specialiserede socialområde udfordrer specielt vores økonomi pt." Og det er ikke kun i Skanderborg.

I Nordfyns Kommune viste årets budgetopfølgninger, at kommunen måtte tilføre 20,7 mio. kr. ekstra i forhold til det oprindelige budget til børn og unge med særlige behov og voksne med særlige behov – ca. ligeligt fordelt. I Hjørring peger regnskabet på et udgiftspres på de specialiserede områder og ældreområdet samt demografisk modvind, som skaber en voksende driftsmæssig ubalance på omkring 30 mio. kr. årligt. Og i Gribskov beskrives fortsat pres på både det specialiserede børne- og ungeområde og det specialiserede voksenområde. Her er det særligt botilbud og anbringelser, der driver stigningen.