Rekordoverforbruget på 2,6 mia. kr. på det specialiserede socialområde i regnskab 2025 har ædt størstedelen af de ekstra midler, kommunerne har fået til at udvikle velfærden i økonomiaftalen.

KL’s formand, Peter Rahbæk Juel, ærgrer sig i et interview med NB-Økonomi:

"Det tager da gevaldigt vind ud af sejlene for effekten af økonomiaftalen, at udgiftsstigningen er så høj på det specialiserede socialområde. Det bliver vi nødt til at drøfte med den kommende regering: Hvad stiller vi op her? Noget skal drøftes i en økonomiaftale, men der ligger også en politisk aftale i kølvandet på Tranæs-anbefalingerne, som man ikke er færdig med at implementere. Man har aftalt at give kommunerne nogle styringsværktøjer, der gør, at vi kan være mere i balance. Blandt andet en takstmodel."

Peter Rahbæk Juel fortsætter:

"Der er et tydeligt signal herfra om, at man skal skynde sig at få genoptaget det politiske arbejde, så vi kan få de styringsværktøjer. Lige nu betaler vi prisen på et system, der ikke er i balance på det specialiserede socialområde, og det er med til at udhule effekten af gode økonomiaftaler."

Kommunerne har løftet velfærden

Kommunerne har for regnskabsåret 2025 løftet velfærden, men langt fra så meget som man havde lov til. Det har affødt kritik fra Christian Rabjerg Madsen, fungerende politisk ordfører i Socialdemokratiet:

"Man kan undre sig over, at kommunerne samlet set går over anlægsrammen, samtidig med at der er penge i servicerammen, som ikke bliver brugt. Når der er afsat midler til velfærd tæt på borgerne, er det vigtigt, at de også bliver omsat til bedre service i hverdagen,” siger han.

Regnskabstallene for 2025 viser, at der er 1,7 mia. kr. i ubenyttede midler på serviceområdet, fordi kommunerne samlet set er gået under servicerammen. Hvis man sammenligner det faktiske forbrug på service med kommunernes regnskaber, så er mindreforbruget kun 1,5 milliard kroner. Årsagen er, at kommunerne allerede i budgettet gik et par hundrede millioner under servicerammen. På anlæg har kommunerne brugt 2,5 mia. kr. mere end aftalt.

KLs formand Peter Rahbæk Juel ville gerne udnytte den aftalte serviceramme fuldt ud, men peger på, at den måde, kommunernes økonomi er skruet sammen på, gør det svært at ramme loftet præcist.

"Jeg deler sådan set Christian Rabjerg Madsens ambition, men jeg synes også, det nytter at forklare, hvorfor kommunerne ikke kører den helt til grænsen i det finansieringsmæssige setup, man har sat dem i," siger han.

Samtidig fremhæver han, at der faktisk er sket et markant løft i velfærden:

"Jeg bemærker bare, at det fra regnskab 2024 til 2025 er lykkedes at få 4 milliarder mere ud at arbejde."

Mellem usikkerhed og tilbageholdenhed

Ifølge KL’s formand er en væsentlig forklaring på de uforbrugte midler den usikkerhed, mange kommuner arbejder under.

"Det er rigtigt, at der var et loft, som vi ikke nåede op på. Jeg tror, man skal se ind i, at mange kommuner også har en tilbageholdenhed, fordi man kan have noget usikkerhed i sin egen budgetplanlægning."

Han peger især på, at midlertidige tilskud og étårige finansieringsmodeller gør det risikabelt at øge driftsudgifterne permanent:

"Jo mere du er afhængig af midler, du kun har et år ad gangen, desto mere vil du være tilbageholdende med at bruge lønkroner på nogen, da du risikerer at skulle afskedige igen."

Konsekvensen er, at kommunerne samlet set holder lidt igen – også selv om der formelt er plads i servicerammen:

"Summen af den her tilbageholdenhed gør, at der stadigvæk er et rum, man kunne have udfyldt."

Ønske om mere stabile rammer

Et centralt ønske fra kommunerne er mere forudsigelig finansiering, så de tør planlægge langsigtet.

"Vi har helt klart det ønske fra kommunernes side, at det ekstraordinære finansieringstilskud ikke bliver givet étårigt, men bliver lagt ind i overslagsårene."

I dag oplever især nogle kommuner en form for "stop and go"-økonomi, hvor usikkerheden om fremtidige tilskud gør det vanskeligt at styre økonomien stabilt.

"Jeg synes sådan set, det er en ansvarlig måde at gøre det på, så man ikke pådrager sig udgifter på den lange bane. Men når mange kommuner er tilbageholdende, får det den samlede effekt, at vi ikke udnytter servicerammen til det yderste."

Samtidig peger han på, at økonomiaftalen for 2026 ligner den for 2025 og dermed kan give lidt mere sikkerhed fremadrettet.