Det kan godt være, selve hovedloven om helhedsorienterede indsatser blev droppet. Men kommunerne skal blandt andet som konsekvens af beskæftigelsesreformen og den kommende værdighedsreform arbejde meget mere helhedsorienteret.

Borgere med komplekse eller sammensatte udfordringer har nemlig ofte brug for indsatser fra flere fagområder eller aktører. Det kunne være en borger, der var ledig, men også havde behov for indsatser fra social-, psykiatri og sundhedsområdet foruden beskæftigelsesområdet.

Der er dog forskellige opfattelser af, hvad en helhedsorienteret indsats dækker over.

Derfor har VIVE udviklet et begrebsapparat til at beskrive variationen i helhedsorienterede indsatser.

VIVE har fundet ni variationsparametre, som er:

• Målgruppe: Alder, problemstilling samt fokus på familie eller enkeltborger
• Aktører: Offentlige, ikke-offentlige, "aktører i aktøren", borgere, pårørende eller frivillige
• Fagområder: Hvilke og hvor mange går indsatsen på tværs af
• Tidsperspektiv: etårig, flerårig eller ikke tidsbegrænset
• Modenhed: Hvor længe har indsatsen været i gang, hvor langt er den i sin udvikling om implementering.
• Graden af formalisering: Hvor formaliseret er samarbejdet, er det besluttet at det skal være en helhedsorienteret indsats
• Graden af tværfaglighed: Hvor mange fagligheder der er involveret
• Karakter af samarbejdet: Graden af integration og gensidig afhængighed
• Finansiering: En eller flere kommuner, regioner, staten, offentlige eller private fonde

Derudover har VIVE fundet to kategoriseringsparametre, der skal kombineres. Det er aktører og finansiering.

Ud fra dem kan der laves ni overordnede kategorier af helhedsorienterede indsatser.

For at illustrere spændeviden har VIVE beskrevet 11 eksempler fra praksis på helhedsorienterede indsatser.