Rigsrevisionen står fast på sin optælling af anbringelsessager med overskredne frister i Helsingør Kommune. Det sker i et nyt notat, som er udgivet på baggrund af et møde med tre ledelsesrepræsentanter fra kommunen den 28. april.

Til det møde understregede Rigsrevisionen også, der ikke kunne stilles spørgsmål ved dets mandat.

Helsingør Kommune havde ellers lavet sin egen optælling, efter Rigsrevisionen kom med sin beretning, hvor den fastslog, at der var fejl i 69 procent af anbringelsessagerne.

Den beretning blev mødt af en del kritik, blandt andet fordi Ankestyrelsen stadfæstede 98 procent af anbringelsessagerne.

I Helsingør Kommune lavede man efterfølgende en manuel gennemgang af 52 anbringelsessager. Her kom kommunen frem til, at den ikke havde overholdt tidsfristerne i 44 procent af de børnefaglige sager og ikke 90 procent, som Rigsrevisionen kom frem til.

Derudover viste kommunens undersøgelse, at når det gælder Barnets plan, så overholder kommunen ikke tidsfrister i 21 procent af sagerne. Her var Rigsrevisionen kommet frem til 77 procent.

Det fik borgmester Benedikte Kiær til at skrive følgende på LinkedIn:

"Rigsrevisionens beretning er derfor ikke retvisende. Det har Helsingør Kommune skrevet til Rigsrevisionen. Når det er sagt, er der for mange tilfælde, hvor tidsfristerne ikke bliver overholdt. Der er tale om komplekse sager, hvor der skal ske inddragelse af børn og deres familier, ligesom der skal indhentes informationer fra skoler, dagtilbud, andre myndigheder mv. Så den tid, hvor der kan foregå reel sagsbehandling, er presset."

Hun tilføjede, at kommunens ledelser arbejder med, at flere af tidsfristelserne blev overholdt.

Rigsrevisionen har efterfølgende foretaget en gennemgang af de 39 anbringelsessager, som revisionen tidligere havde undersøgt. Den gennemgang giver ikke anledning til ændringer.

Derfor kom Rigsrevisionen til et andet resultat

Første forskel på opgørelserne er, at kommunen har medtaget sager, der falder udenfor Rigsrevisionens ramme for undersøgelsen. Derfor er resultaterne ikke direkte sammenlignelige.

Derudover peger Rigsrevisionen på følgende forskelle:

• I omkring halvdelen af sagerne kan Rigsrevisionen ikke identificere en børnefaglig undersøgelse og Barnets plan, hvilket kan skyldes, at kommunen journaliserer andre steder eller ikke afslutter deres planer.
• Kommunen har muligvis ikke taget højde for, at den børnefaglige undersøgelse skal leve op til to tidsfrister. At den skal afsluttes inden afgørelsen om anbringelser, hvis det ikke er akutte sager, og at den skal overholde 4-månedersfristen. Rigsrevisionen har taget højde for akutte sager.
• Kommunen kan have medtaget børnefaglige undersøgelser, hvor tidsfristen ikke er blevet overholdt på grund af interne forhold, som ifølge Ankestyrelsen ikke er gyldige grunde. Man må kun overskride 4-månedersfristen på grund af eksterne forhold. Efter en gennemgang af kommunens begrundelser finder Rigsrevisionen kun én sag med gyldig begrundelse.
• Den børnefaglige undersøgelse må ikke være ældre end 1 år, når beslutningen om anbringelse træffes, medmindre der er en socialfaglig begrundelse, som af de har direkte relevans for anbringelse. Helsingør Kommune har mindst tre børnefaglige undersøgelser, som de muligvis tæller med i deres egen opgørelse, men som Rigsrevisionen ikke tæller med, da de ikke lever op til Ankestyrelsens praksis, og kommunen ifølge Rigsrevisionen ikke har oplyst, om de alligevel har betydning for anbringelsen.
• Kommunen har tre sager, hvor anbringelsen er af kortere varighed samt fem sager, hvor varigheden ikke er angivet, og de derfor også kan være af kortere varighed. Ifølge Ankestyrelsen skal kommunerne dog stadig lave en plan for barnet. Nogle kommuner har i forbindelse med høringen oplyst, af de ikke gør det, hvilket også kan være tilfældet i Helsingør.

Et tilbagevendende kritikpunkt er således, at kommunen ikke afgav et høringssvar, da det ville kunne have kvalificeret data.

"Som det fremgår af beretningen, betyder det manglende høringssvar alt andet lige, at der er en større risiko for, at kommunen kan have gennemført sagsskridt, som vi ikke har kunnet medtage. Særligt, hvis dokumentationen for disse sagsskridt findes et andet sted, end kommunen har oplyst os om," står der i notatet.

I notatet står der også, at resultatet sandsynligvis havde ændret sig, havde kommunen indset dokumentation for sagerne, der indgår i beretningen. Men dog ikke så meget, at Rigsrevisionen ville nå samme resultat som kommunen.

Rigsrevisionen understreger sit mandat

Til mødet den 28. april understregede Rigsrevisionen sit mandat:

"Vi gjorde på mødet indledningsvist opmærksom på, at der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved vores mandat. Rigsrevisionen reviderer, ud over statslige myndigheder, også kommuner og regioner. Dette sker i medfør af rigsrevisorloven. Det er ikke noget nyt eller noget særligt, at Rigsrevisionen inddrager kommunerne i en beretning."

Til mødet bekræftede ledelsesrepræsentanterne fra Helsingør Kommune, at Rigsrevisionen havde fuld adgang til at se på de undersøgte sager.

Derudover var der uenig om, hvorvidt Rigsrevisionen havde kommunikeret godt nok om undersøgelsen.

Helsingør Kommune har oplyst til Rigsrevisionen, at den i den kommende tid vil fokusere ressourcer på at ensarte registreringerne - til dels også bagudrettet.

"Målet er at sikre, at flest mulige ressourcer bruges på grundigt og kvalificeret myndighedsarbejde i forhold til børn og familier og ikke på uenighed om registreringspraksis myndigheder imellem.”

Det får dog den konsekvens, at Rigsrevisionen hverken nu eller fremover kan efterprøve dens eller kommunens resultater i forhold til de 39 sager.