Det er blevet sværere at finde almene boliger med en husleje på under 3.500 kr./måned. Og netop dét beløb er en vigtigt grænse, ifølge en rapport fra VIVE. Det er nemlig det beløb, som en hjemløs maksimalt ville kunne bruge på husleje om måden.

Men nu viser tal fra Landsbyggefonden, at der er blevet endnu længere mellem de billigste boliger, skriver NB-Økonomi.

Mens der i 2021 var over 33.000 almene boliger med en månedlige husleje under 3.500 kr. er det ifølge de nyeste tal for 2025 nu kun lidt over 14.000 boliger.

Frygter ny type hjemløse

I Brøndby Kommune er en stor andel af boligmassen almene boliger. Derfor mærker borgmester Maja Højgaard (S) også udviklingen.

"Det, vi ser, er, at hver gang der er en huslejestigning – for eksempel når vi renoverer og passer på boligerne – så er der en ny gruppe mennesker, som ikke tidligere var hjemløse, der ikke længere har råd til deres bolig," siger hun.

Derfor frygter hun, at vi kommer til at se en helt ny type hjemløse.

"Folk bliver hjemløse på andre måder – for eksempel ved at der bor alt for mange familiemedlemmer i samme lejlighed, eller at man bor på venners sofaer i lang tid under uværdige forhold. Det er en anden form for hjemløshed end den, vi kender fra gaden," siger Maja Højgaard.

Familier tvunget til at blive sammen eller flytte langt væk

Selvom huslejen i den almene boligsektor stadig er langt lavere og stigningen mindre, så sker der altså også her en løbende prisstigning, når materialer og lønninger stiger.

"3.500 kroner bliver et meget lavt beløb, netop fordi alting stiger i pris: I Brøndby stiger grundpriserne, og vi skal også renovere vores almene boliger; ellers bliver de til slum, og så får vi gammeldags armod på en helt anden måde, end vi har kendt til i dette århundrede. Derfor stiger priserne, hvilket de gør på alt i samfundet. Men hvis de indtægter og overførsler, som folk får, ikke følger med, så har vi et problem," siger Maja Højgaard.

3.500 kr. pr. måned er ifølge en undersøgelse, som VIVE har lavet, det maksimale beløb, som hjemløse kan lægge i husleje.

"Den store udfordring ligger ikke kun i dem, der allerede er hjemløse, selvom det naturligvis er tragisk. Den store udfordring er, at vi med det nuværende boligmarked ender med at skabe nye hjemløse."

"Jeg kender til historier, hvor familier har fundet ud af, at det bedste for dem ville være at blive skilt, men de kan ikke flytte fra hinanden. Den indtægt de har, er ikke stor nok til at leje sig ind på det private marked, og de almene boliger er også ved at være dyre," siger Maja Højgaard.

Problemet er størst i hovedstadsområdet

Langt de fleste hjemløse bor i hovedstadsområdet - og det er også i hovedstaden, at de største stigninger på boligmarkedet er sket. Derfor er en række hovedstadskommuner, heriblandt Brøndby, gået sammen i Hovedstadens boligalliance, som har opstillet en række forslag, som skal imødekomme udfordringerne på boligområdet.

"Det er et fælles hovedstadsproblem. Det ulige boligmarked forplanter sig helt op til, at almindelige lønmodtagere med to gode indtægter har svært ved at finde en bolig, hvor deres børn for eksempel kan få eget værelse – et gode, min generation nød godt af som børn. Uligheden går den forkerte vej," siger Maja Højgaard.

Pres på de billigste boliger

Også i BL - Danmarks Almene Boliger oplever man effekten af færre af de helt billige boliger, forklarer vicedirektør Solveig Råberg Tingey.

"Vi oplever et meget stort pres på boliger med en husleje på op til 3.500 kroner. Vi ved, at cirka det beløb matcher betalingsevnen for de mest økonomisk udsatte grupper. Der er flere årsager til faldet; det er blevet dyrere at bygge, og der er behov for nødvendige investeringer i boligmassen, hvilket afspejler sig i huslejen, uden at overførselsindkomsterne nødvendigvis følger med. Det er uden tvivl blevet sværere for eksempelvis hjemløse og andre udsatte grupper at betale huslejen," siger hun.

Og selvom udviklingen ifølge Solveig Råberg Tingey endnu ikke kan aflæses i antallet af udsættelser, stiller det store krav til boligorganisationerne.

"Boligorganisationernes økonomiske rådgivere melder tilbage, at mange beboere har en meget stram økonomi og svært ved at få det til at hænge sammen. Rådgiverne forsøger at finde alternative, billigere boligløsninger, men når vi taler om boliger under 3.500 kroner, er det yderst vanskeligt, da der simpelthen er meget få af dem tilbage."

"De almene boliger er fortsat det billigste alternativ på markedet. Fordi sektoren er non-profit, skal der ikke tjenes et afkast, hvilket holder huslejen nede i forhold til andre boligformer. Udfordringen er blot, at når priserne i samfundet generelt stiger, stiger vores omkostninger også, og huslejen skal som minimum kunne dække dem. Vi kan ikke bygge boligerne billigere, end markedspriserne dikterer. Derfor er vi også nødt til at se på borgernes betalingsevne,"siger hun.

Kalder på langsigtede løsninger som hjælper økonomisk trængte

Politisk er der sket flere ting, som trækker i hver sin retning på det almene boligområde.

Kontanthjælpsreformen fjernede i sommeren 2025 den særlige støtte til høje boligudgifter, som kommunerne ellers kunne give til økonomisk udfordrede.

Siden da er der både landet aftaler om fødevarechecks og en huslejepulje, som skulle hjælpe de beboere, der blev ramt af fjernelsen af den særlige støtte. Derfor er der nogle her-og-nu-løsninger, som Solveig Råberg Tingey forventer for en positiv effekt.

"Den særlige huslejepulje på 15 millioner kroner, som regeringen lancerede i slutningen af året, bliver udbetalt nu, og den kan forhåbentlig være med til at afhjælpe problemerne på kort sigt. Men der er et klart behov for mere langsigtede løsninger, især for mennesker på kontanthjælp, fordi ydelsesniveauet er blevet meget lavt."

"Politisk er aftalen om 'Fonden for blandede byer' vigtig. Fonden råder over puljer, som kan bruges til at nedsætte huslejen i eksisterende boliger og give et større tilskud til opførelsen af nye, billige boliger. Med justeringen af aftalen i december blev tilskudsbeløbene sat op, hvilket var helt nødvendigt for at kunne sænke huslejen mere. På grund af valget er lovbehandlingen dog bremset, men vi håber, at det nye Folketing hurtigt vil genfremsætte forslaget og implementere aftalen, da det kan være et effektivt redskab til at bygge boliger med en lavere husleje," siger Solveig Råberg Tingey.