"Det er en virkelig ærgerlig udvikling, som byrådet nu må handle på," siger Fredensborg Kommunes borgmester Thomas Lykke Pedersen.

"Det er en virkelig ærgerlig udvikling, som byrådet nu må handle på," siger Fredensborg Kommunes borgmester Thomas Lykke Pedersen. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix (arkiv)

Stigende udgifter til socialområdet får Fredensborg Kommune til at genåbne budgettet

Fredensborg Kommune har måtte gennemføre besparelser og udskyde anlægsprojekter grundet stigende udgifter til det specialiserede socialområde og specialundervisning.

Udgivet: 28/05/2026

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

"Det er en virkelig ærgerlig udvikling, som byrådet nu må handle på. Og det er kun en ringe trøst, at vi kan se den præcis samme udvikling i mange andre kommuner, der nu også åbner deres budgetter og gennemfører besparelser af de samme årsager som os.”

Sådan lyder budskabet fra Fredensborg Kommunes borgmester Thomas Lykke Pedersen i en pressemeddelelse, efter at kommunen har måtte genåbne dets budget på grund af stigende udgifter til det specialiserede socialområde.

Det skyldes primært at flere voksne med blandt andet psykiatriske diagnoser har brug for støtte, samt at flere skoleelever har brug for specialundervisning.

Samlet set forventes udgifterne på disse områder at vokse med cirka 75 millioner kroner mere i 2026 end forventet ved budgetlægningen sidste efterår.  

Thomas Lykke Pedersen oplyser, at kommunen hvert år har øget budgetterne for at kunne dække behovet og sat ind med nye tiltag for at forebygge og bremse udviklingen.

"Alligevel må vi konstatere, at væsentligt flere børn og voksne end vi forventede ved budgetlægningen, har behov for hjælp – og den hjælp skal vi naturligvis give dem. Derfor er det rettidig omhu, at vi åbner budgettet og beslutter, hvor vi kan stramme op, udsætte anlægsprojekter og spare på driften, så budgettet hænger sammen."  

Ifølge borgmesteren vil budgettet reduceret med et beløb, der modsvarer forbedringerne fra budgettet i år og til næste år.

"Med andre ord kan man sige, at vi på de brede almene velfærdsområder kun oplever mindre ændringer i forhold til niveauet fra sidste år, men desværre må annullere planlagte forbedringer."

Konkret gennemføres der for hele kommunen en rammebesparelse på 8 millioner kroner i år og 16 millioner kroner næste år. Beløbene for 2027-2030 kan ændres i forbindelse med byrådets vedtagelse af budget 2027-2030 til efteråret. 

Derudover gennemfører kommunen en række initiativer på de specialiserede børne- og voksenområder og specialundervisningen med henblik på at bremse udgiftsvæksten.

Samtidig bliver SFO-taksten øget til gennemsnittet for nabokommunerne, ligesom der indføres timeafregning på byggesagsbehandling tilsvarende niveauet i andre kommunerne.

Slutteligt øget kravet til besparelser på kommunens administration.

Kommunen har også besluttet at udskyde en lang række mindre anlægsprojekter med typisk et år for at undgå større besparelser på driften og sikre, at kommunens kassebeholdning ikke kommer under pres.

Det betyder, der samlet set for 2026 er enighed om besparelser på kommunens driftsudgifter for i alt 20,5 millioner kroner og udskydelse af anlægsprojekter for 33,7 millioner kroner. 

Sidst opdateret: 28/05/2026 - 10:50

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]