Siden 2015 er der næsten sket en fordobling i antallet af børn og unge med kontakt til privatpraktiserende psykiatere, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Og mens de direkte merudgifter tilfalder regionerne, påvirker udviklingen også den kommunale økonomi, fortæller borgmester i Assens Søren Steen Andersen (V)

"Der er blandt andet stigende udgifter til tabt arbejdsfortjeneste, fordi forældre er nødt til at blive hjemme, når deres børn har det dårligt og for eksempel ikke kan komme i skole," siger han til NB-Økonomi.

Fylder mest i budgetlægningen

I Assens er andelen af børn og unge, som er i kontakt med privatpraktiserende psykiatere steget fra over 9 pr. 1.000 0-18-årige i 2015 til over 17 pr. 1.000 børn og unge mellem 0 og 18 år i 2025.

"Det er et omsiggribende problem i stort set hele den vestlige verden, herunder Danmark, og det rammer også i Assens. Derfor har det faktisk været noget af det, der har fyldt mest i de seneste tre budgetlægninger. Hvis der skulle prioriteres midler til nye tiltag, har fokus ligget på børn, unge, trivsel og skolevægring. Det er dér, vi centrerer os, og det forventer jeg også bliver stemningen, når vi skal lægge budget her efter sommeren," siger Søren Steen Andersen.

Det er helt nødvendigt for at forebygge, at udfordringerne for både den enkelte og for kommunen bliver større i fremtiden.

"Det første og største må altid være det enkelte barns livskvalitet. Men vi ved jo, at en krone investeret i et barn, jo tidligere jo bedre, det kommer mange gange bedre igen."

"Vi har allokeret midler til det i Assens Kommune i form af trivselspenge og indsatser til at reducere skoleværing. Vi er klar over problemet, men vi ved også, at der for det første er flere, der får behov for hjælp, og for det andet er en stor udfordring med overhovedet at rekruttere børnepsykologer og andre beslægtede fagligheder," siger Søren Steen Andersen

Borgmester er bekymret for fremtiden

Han forventer ikke, at problemet bliver mindre i fremtiden.

"Jeg er bekymret på flere fronter. Den ene front handler om, hvorvidt det overhovedet er muligt at skaffe det nødvendige faglige personale."

"Den anden front møder vi, når vi drøfter det med skolebestyrelserne. Her bliver vi ofte mødt med ønsker om midler til nye projekter og tiltag, der kan skabe mere luft omkring eleverne og dem med særlige behov. Det er netop de trivselspenge, vi sætter af. Hvis man kunne finde det helt rette Columbusæg på skolerne, ville vi være nået langt. Men vi kender jo begrænsningen i antallet af børnepsykologer; de er pressede, og vi kan ikke trylle dem op af jorden på fem minutter. Mens vi venter og håber, har vi dog mulighed for at lave andre tiltag ude på de enkelte daginstitutioner og skoler, og det er det, vi har sat midler af til gennem nogle år," siger Søren Steen Andersen.

Ikke én løsning

Når det kommer til mulige løsninger, er det svært at pege på én ting, der fungerer på tværs af kommunen. Derfor har kommunen i de seneste budgetter prioriteret en mere decentral tilgang, forklarer borgmesteren.

"Det handler i bund og grund om at uddelegere pengene til de enkelte skoler og spørge, hvad der presser dem lokalt. Det kan være forskellige greb, der er brug for på de enkelte skoler, og så handler det om at lære af hinanden, så man kan indføre det, der batter."

Vi må bare indrømme, at den endelige løsning nok ikke er fundet endnu, men nu giver vi noget luft til de enkelte steder ved at afsætte disse midler. Det er en erkendelse af, at vi står over for en rigtig stor opgave, og jeg synes, det er i orden at erkende, at man ikke har løsningen på stående fod. Men vi er omgivet af dygtige fagfolk, forældre og bestyrelser, som kan komme på banen med gode idéer," siger Søren Steen Andersen.