"Som chef har jeg været særligt optaget af at sikre bedre vilkår, synlighed, værdighed og varighed gennem en robust økonomi til arbejdet for landets allermest udsatte mennesker," udtaler Jeanette Bauer.

"Som chef har jeg været særligt optaget af at sikre bedre vilkår, synlighed, værdighed og varighed gennem en robust økonomi til arbejdet for landets allermest udsatte mennesker," udtaler Jeanette Bauer. - Foto: PR-Foto

Jeanette Bauer stopper i Kirkens Korshær

Efter mere end 20 år i organisationen og fem år som korshærchef, stopper Jeanette Bauer nu som øverste chef for Kirkens Korshær. Hovedbestyrelsen går nu i gang med at finde den næste korshærchef.

Udgivet: 09/06/2026

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Jeanette Bauer stopper nu som korshærschef i Kirkens Korshær efter fem år.

Hun begyndte sin karriere i Kirkens Korshær som frivillig i 00'erne. Herefter blev hun presse- og afdelingschef i 10'erne.

"Kirkens Korshær står skarpt som en af vores samfunds bærende organisationer. Som chef har jeg været særligt optaget af at sikre bedre vilkår, synlighed, værdighed og varighed gennem en robust økonomi til arbejdet for landets allermest udsatte mennesker. Jeg er stolt over de mange resultater, de mange gode samarbejder og alliancer. Og allermest for de mange gode øjeblikke i øjenhøjde med mennesker i samfundets udkant", udtaler Jeanette Bauer i en pressemeddelelse.

Formand for Kirkens Korshærs hovedbestyrelse, Ian Ørtenblad, takker Jeanette Bauer for hendes indsats.

"Jeanette har ydet en stor indsats for vores diakonale arbejde. Hun har hævet vores stemme i offentligheden, konsolideret vores økonomi og er gået forrest i at sikre vores værdibaserede sociale arbejde. På vegne af hovedbestyrelsen vil jeg gerne takke Jeanette for hendes store bidrag og ønsker hende alt det bedste fremover", siger Ian Ørtenblad.

Hovedbestyrelsen igangsætter nu processen med at finde den næste korshærschef og har udnævnt regionschef Jonas Jakobsen til konstitueret korshærschef.

Sidst opdateret: 09/06/2026 - 10:54

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]