"Når vores jobchef kommer og siger til mig, at hun er lykkedes med at få fire borgere med handicap ud på arbejdsmarkedet i småjob, så er det svært ikke at tænke, at der røg næsten en million kroner i udligning på en dag," lød det fra en tydeligt frustreret borgmester Ole Vind (V) fra Hedensted i en debat på Folkemødet, som NB-Medier havde arrangeret i samarbejde med Dansk Erhverv.

De tabte penge handler ikke om, at kommunen har en masse udgifter direkte til småjobbene, men derimod om, at staten udskriver lidt af en dummebøde til kommuner, som får særligt mange borgere på kanten af arbejdsmarkedet ud i småjob.

"Jeg har netop fået lavet en ny opgørelse, og den viser, at hvis vi i morgen lukkede alle vores småjob ned, så ville vi få 40 millioner kroner ekstra i kommunal udligning," fortalte Ole Vind.

Problemet er meget enkelt, at gamle regler fra midten af halvfemserne betyder, at så snart en person uden for arbejdsmarkedet har mere end en times beskæftigelse om ugen, så mister kommunen udligning for cirka 75.000 kroner, og er det en person med et handicap, så er det næsten 200.000 kroner. Dertil kommer kommunens udgifter ved at finde og understøtte de mange småjob.

"Det er fuldstændig galimatias. Københavns Kommune har fastholdt 2.700 på kontanthjælp, fordi det er en bedre forretning," lød dommen fra Morten Jung, branchedirektør i Dansk Erhverv.

Svage incitamenter til at skabe arbejdspladser

Debatten på Folkemødet satte fokus på de skæve incitamenter i det kommunale udligningssystem, og i særlig grad hvordan systemet straffer kommuner, som forsøger at opfylde samfundets ønske om at få alle i beskæftigelse og etablere flest mulige arbejdspladser.

Udfordringen for særligt kommuner i produktionsdanmark er, at produktionsvirksomheder meget sjældent betaler ret meget i selskabsskat sammenlignet med eksempelvis finans- eller medicinalvirksomheder, og da den kommunale andel på 14,24 procent af selskabsskatten normalt er den eneste indtægt, kommunen har fra virksomhederne, så er alle udgifter til veje, miljøkontrol og andre myndighedsopgaver ren tilsætning.

Tidligere havde kommunerne en betydelig gevinst ved at skabe arbejdspladser, som fik deres borgere væk fra ledighedskøen. Men i dag har næsten alle kommuner fuld beskæftigelse, og derfor er nye arbejdspladser kun en gevinst, hvis der er tale om højtlønnede job – og vel at mærke job, som henvender sig til en målgruppe, der gerne vil flytte til kommunen og dermed betale skat.

Hvis de nye virksomheder derimod har mange lavtlønsjob, og medarbejderne flytter til kommunen, så vil det give kommunen et direkte tab, hvis de nye familier har et beskatningsgrundlag pr. indbygger, som er lavere end kommunens nuværende befolkning.

Ole Vind erkendte, at kommunen eksempelvis ikke har haft nogen gevinst af, at Normal har lagt deres store lager, som fylder en halv kilometer langs motorvejen.

"Jeg var egentlig glad dengang, at Normal placerede sit lager i kommunen og kom med 600 arbejdspladser. Det er godt for Danmark, det er godt for virksomheden, det er godt for vores borgere, der har en arbejdsplads at gå på, men det er skidt for kommunekassen, fordi vi bare får en masse omkostninger til eksempelvis veje, og du aner ikke, hvor meget el sådan et lager trækker. Vi måtte lægge kæmpe elkabler ind. Så vi har mange udgifter på det," siger Ole Vind.

Han påpeger samtidig det absurde i, at Aarhus Kommune for få år siden fik mange hundrede millioner kroner for at lægge plads til ganske få medarbejdere, som sad i en lejlighed og handlede energi.

Svært at overbevise borgerne om energiprojekter

Borgmesteren fra Bornholm, Frederik Tolstrup (V), påpegede, at de svage incitamenter gør det svært at skabe lokalt engagement for store energiprojekter, som nok er gode for den grønne omstilling, men som ikke giver noget til det lokale samfund.

"Der er mange, der efterlyser en større begejstring for energiøen, men den kommer jo ikke, så længe Bornholms Kommune skal betale 60 millioner i administrative omkostninger til at lave tilladelser. Og det kommer heller ikke, når vi ikke får noget ud af det, men at der måske bare kommer til at ligge nogle kasser med industri og energiproduktion til hele Norden og Europa. Det burde være sådan, at man fik noget ud af det."

De to borgmestre fik støtte fra Morten Jung, som mener, at det er vigtigt, at kommunerne belønnes for at skabe private arbejdspladser. Samtidig er Dansk Erhverv meget skeptisk over for det forhold, at kommunerne slet ikke bliver udlignet, hvis de opkræver dækningsafgift fra private virksomheder. En afgift, som Dansk Erhverv gerne ser bliver helt fjernet.