Det står om det specialiserede socialområde i aftalen

Det specialiserede socialområde er et centralt velfærdsområde i kommunerne, som sikrer hjælp og støtte til de mest udsatte borgere i vores samfund. Regeringen og KL er enige om, at børn, unge og voksne med funktionsnedsættelser eller i udsatte positioner skal have den hjælp, de har behov for. Regeringen og KL vil have et vedvarende fokus på samfundets mest udsatte.

De seneste år er udgifterne til området steget væsentligt, ligesom der ses flere eksempler på kriminelle, som bevidst udnytter området til ulovlig berigelse og økonomisk hvidvask. Det fjerner ressourcer, som er tiltænkt samfundets svageste grupper. Parterne er derfor enige om, at det er afgørende, at ressourcerne på området anvendes der, hvor de giver den største værdi for borgerne, og at der også påhviler kommunerne en vigtig opgave med at sikre dette. Regeringen har tilkendegivet, at regeringen vil følge op på initiativer, der følger af ekspertudvalget på socialområdet og økonomiaftalerne med kommunerne. Regeringen vil herunder gennemføre takstreformen på botilbudsområdet og fremsætte lovforslaget i 2026.

Regeringen ønsker at gennemføre specialeplaner på den komplekse del af det højt specialiserede socialområde. Som en del af arbejdet med specialeplanlægningen flyttes ansvaret for de pågældende målgrupper fra kommunerne til regionerne. Regeringen og KL er enige om løbende at drøfte arbejdet.

Regeringen og KL er enige om, at det aftalte anlægsniveau omfatter et ekstraordinært løft af kommunernes anlægsinvesteringer på i alt 2 mia. kr. i perioden 2027-2030, fordelt med 0,5 mia. kr. i 2027, 0,5 mia. kr. i 2028, 0,5 mia. kr. i 2029 og 0,5 mia. kr. i 2030. I tilknytning til det ekstraordinære løft etableres der en lånepulje på 0,5 mia. kr. årligt i perioden 2027-2030 til udvidelse af botilbudskapaciteten. Det giver samlet set kommunerne mulighed for at anvende 2 mia. kr. på at udbygge og forbedre de fysiske rammer på botilbudsområdet frem mod 2030. Midlerne skal understøtte en bedre koordinering og kapacitetsstyring på området.

Regeringen og KL er enige om, at den samlede investering i kommunal botilbudskapacitet skal udgøre minimum 0,8 mia. kr. årligt i 2027-2030. Regeringen og KL vil løbende følge op på anlægsaktiviteten på området. Kommunerne skal i forlængelse af de aftalte initiativer i økonomiaftalen for 2026 koordinere kapacitetsudviklingen i regi af KKR, og udgangspunktet vil således være, at ansøgningerne til puljen skal koordineres på tværs af kommuner, så de nye pladser kan komme flest mulige kommuner til gavn. Regeringen og KL vil drøfte den konkrete model for kommunernes koordination af rammeløftet og kriterierne for udmøntningen af lånepuljen forud for kommunernes endelige budgetlægning for 2027, så rammeløftet understøtter de kommuner, som ønsker at investere i udbygningen af botilbudskapaciteten.

Den daværende SVM-regering, Konservativt Folkeparti og SF indgik i januar 2026 Aftale om værdighedsreform. Regeringen og KL vil videreføre arbejdet med værdighedsreformen og er enige om, at det er vigtigt, at initiativerne kommer ud at leve. Parterne vil drøfte det videre arbejde.

Regeringen har i regeringsgrundlaget bl.a. tilkendegivet, at den vil gennemføre initiativerne fra aftalen om en styrket indsats mod snyd og svigt på sociale tilbud. KL bakker op om regeringens ambitioner. Regeringen og KL er desuden enige om at se på mulighederne for at øge synligheden om sociale tilbud omfattet af skærpet tilsyn på Tilbudsportalen fx som følge af velfærdskriminalitet mv. med henblik på at understøtte, at kommunerne kan have særlig opmærksomhed herpå ved visitation af borgerne. Regeringen og KL vil drøfte evt. yderligere tiltag.