Skal en borgerrådgiver være uafhængig af forvaltningen? Ikke nødvendigvis.

Debatten om borgervejlederen i Fredericia Jesper Gottliebs uafhængighed fik SF's retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt til at stille spørgsmål til indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S), om kommunerne kunne undgå at sikre borgerrådgiveres uafhængighed.

I et svar til Folketinget oplyser ministeren, at der er to måder, en kommune kan oprette en borgerrådgiverfunktion.

"Efter de gældende regler kan kommunalbestyrelsen vælge at oprette en borgerrådgiverfunktion efter § 65 e i lov om kommunernes styrelse. En sådan borgerrådgiverfunktion administreres direkte under kommunalbestyrelsen og er således formelt uafhængig af den kommunale forvaltning, udvalgene og borgmesteren, og lederen af borgerrådgiverfunktionen ansættes og afskediges af kommunalbestyrelsen."

Det er de borgerrådgivere, der også omtales om 65 e'er. Det særlige ved denne type borgerrådgivere er, at de er skrevet ind i kommunens styrelsesvedtægt. Så er der også en anden mulighed for kommunerne, hvilket er den, de valgte i Fredericia.

"Kommunalbestyrelsen kan også som led i sin indretning af den kommunale forvaltning vælge at oprette en borgerrådgiverfunktion som en del af den kommunale forvaltning. Borgerrådgiverfunktionen er herved underlagt kommunalbestyrelsen, den kommunale forvaltning, udvalgene og borgmesteren og er således ikke formelt uafhængig af den kommunale forvaltning."

Krav om at være oprettet efter § 65 e

I forbindelse med finansloven for 2021 blev regeringen enige med Det Radikale Venstre, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Alternativet om at afsætte 135 millioner kroner i perioden 2021 til 2024 til en ansøgningspulje til borgerrådgivere. Men man kan se i ministerens svar til Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), at "det er et krav for at opnå tilskud fra ansøgningspuljen, at borgerrådgiveren skal være formelt uafhængig af den kommunale forvaltning, og at borgerrådgiverfunktionen derfor skal oprettes eller være etableret efter § 65 e i lov om kommunernes styrelse."

Hvis en kommune ønsker at oprette en borgerrådgiver, skal det altså være en uafhængig en af slagsen, hvis man ønsker at få del i statens pulje. "Borgerrådgiveren er decideret uafhængig af forvaltningen"På NB-Social har vi tidligere talt med borgerrådgiveren Jesper Cortes, der er borgerrådgiver i hele syv jyske kommuner. Han er fortaler for 65 e-ordninger og er selv 65 e'er.

“Jeg er fortaler for 65e-ordninger. Det er ordninger, hvor borgerrådgiveren er ansat direkte under byrådet. Borgerrådgiveren er i styrelsesvedtægten, sådan så borgerrådgiveren er decideret uafhængig af forvaltningen,” siger han og fortsætter:

“Det har flere fordele. Man kan henvise borgeren til borgerrådgiven og sige, det intet har med forvaltningen at gøre. Borgerrådgiveren har en selvstændig funktion, hvis eneste formål er at sikre, at kommunens sagsbehandling bliver så god som mulig. Det er også forvaltningens mål, men de skal også overholde budgetterne. Det skal vi ikke.”

§ 65 e lyder som følger:

§ 65 e. Kommunalbestyrelsen kan i styrelsesvedtægten træffe bestemmelse om oprettelse af en borgerrådgiverfunktion, der ikke henhører under de stående udvalgs eller økonomiudvalgets umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender. Lederen af borgerrådgiverfunktionen ansættes og afskediges af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Økonomiudvalget skal, for så vidt angår borgerrådgiverfunktionen, varetage de opgaver, som økonomiudvalget er tillagt efter § 18, stk. 2-4, § 37 og § 45, stk. 1 og 2.

Stk. 3. Borgerrådgiverfunktionen henhører ikke under borgmesterens øverste daglige ledelse af kommunens administration.

Stk. 4. Borgerrådgiverfunktionen kan kun varetage opgaver vedrørende rådgivning og vejledning af borgerne og vedrørende tilsyn med kommunens administration.

Stk. 5. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse, hvis kommunen styres efter reglerne i § 64 a, § 64 b, § 65, § 65 a eller flere af de nævnte bestemmelser.