En tredjedel af unge i målgruppen for efterværn bliver ikke tildelt støtte i form af efterværn, når de fylder 18. Det viser en ny rapport, som er udarbejdet af PwC og finansieret af Bikubenfonden.

Kort om efterværn:

Efterværn er et tilbud til unge, der har været anbragte eller haft en kontaktperson frem til de blev 18. Det skal sikre en god overgang til voksenlivet og støtte den unge. Det fungerer på den måde, at den unge kan blive i anbringelsen eller beholde sin kontaktperson. De kan modtage det, frem til de fylder 23.

Derudover kan man læse i rapporten, at dem, der så modtager efterværn, ikke gør det særligt længe. Hver tredje af dem, der modtager efterværn, afslutter det inden de fylder 19. Seks ud af ti har afsluttet det, inden de fylder 20. Det betyder altså, at 60 procent er stoppet inden de bliver 20 år. Kun en ud af ti modtager det, indtil de fylder 23.

Læs også:

Læs også:

Forslag til radikal ændring af efterværn

Af dem, der modtager efterværn, er det 70 procent, der får en kontaktperson. 45 procent modtager en fortsat anbringelse, mens 16 procent modtager økonomisk støtte.

Fordele ved efterværn

Den nye rapport fastslår ellers, at der er en række fordele ved at modtage efterværn. Både når det kommer til uddannelse, indkomst, mindre kriminalitet og færre ambulante besøg.

Efterværn har i sig selv en lille positiv effekt på, at de unge påbegynder deres uddannelse samt hvornår. Længden af efterværnet har betydning for, hvorvidt de unge påbegynder en ungdomsuddannelse. Særligt for de unge, hvis efterværn er en kontaktperson.

Ens efterværn har også en positiv effekt på de unges indkomst. Ligesom ved uddannelse har længden en betydning - særligt for de unge, der fortsat er i anbringelse. Her er der nemlig en positiv sammenhæng på over 2.000 kroner pr. ekstra år, man fortsætter i sin anbringelse.

De unge takker nej

Men nu der er så mange fordele, hvorfor er der så en tredjedel af målgruppen, der ikke bliver tildelt efterværn? Det svar er mere kompliceret end som så. I hvert fald hvis du spørger Mette Lindgaard, der er partner i PwC. PwC står bag undersøgelsen.

"Det er også fordi, der er en del unge, der siger nej tak. Nogle unge er 'foranstaltningstrætte', når de fylder 18 år og vælger efterværnet fra," siger hun og fortsætter:

"Man kan ikke i tallene se, hvor mange af den tredjedel, der selv har sagt fra. Og så er der bestemt også unge, der ikke får tilbudt efterværn. Nogle kommuner lægger for eksempel meget vægt på, at den unge skal være motiveret for at gå i gang med en uddannelse for at få efterværn."

Det samme gør sig gældende i forhold længden af efterværnet. Det kan igen både være modtageren og kommunen, der ikke længere ønsker at fortsætte.

Det får også Mette Lindgaard til at rejse spørgsmålet om, hvorvidt vi har gjort nok for at motivere de unge?

"Har vi arbejdet nok for at motivere de unge, der nu er sårbare, til at blive ved med at have den livline? Gør vi den livline attraktiv nok? Og gør vi det muligt for dem at vende tilbage? Loven siger, at man kan vende tilbage, til man fylder 23, men for langt hovedparten af de unge starter efterværnet, når de er 18, og rundes af igen inden de fylder 20 år" siger hun.

Kommunale forskelle

Der er også kommunale forskelle, som gør, at det hele ikke afhænger af den enkeltes motivation.

"Der er nogle borgere, der ikke får tilbuddene. Der er nogle, der ikke bliver dømt inde i målgruppen. Og det varierer meget kommune til kommune, hvor man sætter grænsen," siger Mette Lindgaard.

Den kommunale forskel kan man også se i rapporten. Her er der stor variation, når det kommer til at tildele efterværn til de unge.

Læs rapporten her.