Det stærkt omdiskuterede bopælskommunefolketal i udligningen skal nu drøftes i forbindelse med forhandlingerne om regeringens handicapudspil. Problemet handler kort sagt om, at en kommune kan miste flere hundrede tusinder kroner i udligning ved at placere en borger i et specialiseret tilbud udenfor egen kommune.

Det står klart efter et samråd i Folketingets Social- og Ældreudvalg torsdag den 18. maj, hvor Venstre og Enhedslisten havde indkaldt både social- og ældreminister Astrid Krag (S) og indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S).

På samrådet stod det klart, at regeringen fortsat mener, at det økonomiske incitament ved at vælge et tilbud i egen kommune ikke udgør et reelt problem. Men både Venstre og Enhedslisten udtrykker stor bekymring for, hvilken betydning det kan få for både den økonomiske styring af det specialiserede socialområde og den konkrete hjælp, som en borger med handicap kan forvente at få.

"Vi mener samlet set ikke, at når man kigger på alle de forskellige parametre, der spiller ind: Den øgede omfordeling i udligningssystemet, den markante udvidelse af den centrale refusionsordning, og så i øvrigt alle de andre ting der spiller ind - har man de rette tilbud overhovedet i kommunen til borgeren eller ej, så er det ikke den marginale ændring, der måtte være med udligningsreformen, der gør forskellen," sagde Astrid Krag.

Dermed holder regeringen fast i samme position, som man havde på et samråd for næsten et år siden, hvor betalingskommunefolketallet også var til diskussion.

Hvis partierne efter torsdagens samråd fortsat er uenige i den konklusion, så er det altså i forhandlingerne om regeringens udspil på det specialiserede socialområde, som også blev lanceret i torsdags, at diskussionen skal tages videre.

"Samtidig med at vi siger, at det jo ikke kan være forhandlinger om alt i hele verden, så er vi selvfølgelig åbne overfor at høre konkrete policy-forslag fra partierne," sagde socialministeren.

Samtlige partier bag udligningsreformen med undtagelse af Socialdemokratiet har tidligere kritiseret fjernelsen af betalingskommunefolketallet, som man også lovede hinanden i forbindelse med udligningsreformen, at man ville finde en løsning på, når man havde undersøgt problemets omfang.

Indenrigsminister: Incitament er ikke et problem

På samrådet var indenrigs- og boligministeren i modsætning til Enhedslisten og Venstre ikke overbevist om, at det økonomiske incitament er stort nok til at det udgør et problem.

"Det vi kan blive enige om er, at der er en virkning - der er et incitament. Men incitamentet bliver vel først til et problem, hvis incitamentet slår igennem i forbindelse med den konkrete vurdering af, hvilket tilbud en borger skal have. Og der har vi jo haft en diskussion af økonomiske incitamenter, men det er min opfattelse, at kigger man på den ændring af incitamenter, der er sket i forbindelse med udligningsreformen, så er det en meget lille ændring," sagde Christian Rabjerg Madsen.

Derfor mener han, at de største problemer på det specialiserede socialområde er dem, som regeringen lægger op til at løse i deres handicapudspil.

"Og det er også derfor, jeg mener, at de vigtige forhandlinger lige nu, det er de forhandlinger der kører her (i Socialministeriet, red.), men hvis der kommer konkrete forslag, som har at gøre med udligningssystemet, så er det selvfølgelig mig, de spørgsmål skal drøftes med, og den drøftelse tager jeg gerne, men jeg har så også sagt, at de forslag jeg har set præsenteret - blandt andet Mau Pedersens forslag, det er ikke forslag, jeg kan bakke op om," sagde han.

På en høring i Folketinget tidligere i år var der blandt eksperter og størstedelen af forligspartierne bag udligningsreformen enighed om, at man skulle justere udligningsreformen, men også her blev forslagene til ændringer sparket til hjørne af regeringen.