Onsdag begynder forhandlingerne til en tiårsplan for psykiatrien. Spørger man de forskellige partiers psykiatriordførere, så er det særligt børne- og unge psykiatrien, der skal prioriteres.

Hos De Konservative mener psykiatriordfører Per Larsen, at man er nødt til at tage problemerne efter størrelse.

"Der hvor vi har vores fokus nu, det er de mange lange ventelister til børne- og ungepsykiatrien," siger han til NB-Social.

De Radikale vil også gøre meget mere ved børne- og ungepsykiatrien.

"Vi skal have gjort meget mere ved børne- og ungepsykiatrien. Det er altid bedre at forbygge, når det er muligt," siger De Radikales psykiatriordfører Stinus Lindgreen, der også lægger vægt på et opgør med stigmatiseringen af psykiske lidelser.

Nogle lunde samme toner hører man fra SF, der vil både forebygge og bekæmpe mistrivsel, samtidigt med at man giver nogle bedre og tidligere indsatser til borgere i psykisk lidelse.

"Vi vil styrke de indsatser, der kan forebygge, at man har brug for indlæggelser eller genindlæggelser i psykiatrien. Det handler rigtig meget om vores børn og unge," siger psykiatriordfører Trine Torp til NB-Social.

Alle partierne kan lide det faglige oplæg

Tilbage i januar præsenterede Sundheds- og Socialstyrelsen deres faglige oplæg til en psykiatriplan. Det oplæg er alle partierne positivt indstillede overfor.

"Sundhedsstyrelsen har lavet et meget flot oplæg tilbage i januar. I det oplæg er der en nålesporet motorvej foran os, og der er Venstres indgangsvinkel. Vi synes, man skal sætte i første gear og komme i gang," siger Venstres psykiatriordfører, Jane Heitmann, der understreger, at man i Venstre har undret sig over regeringens nølen.

Ligesom de øvrige partier peger Venstre også på børn og unges mistrivsel som en stor udfordring.

Det er dyrt men nødvendigt

Selvom alle partierne anerkender behovet for at handle, er der også bred enighed om, at det bliver dyrt at løfte psykiatrien. Eksempelvis peger sundhedsøkonom Jakob Kjellberg på, at det vil koste 4,5 milliarder kroner årligt. Det tal er uden anlægsudgifter.

"Ja det koster penge, men det er også nødvendigt at investere i psykiatrien. Den er blevet underfinansieret for længe," siger De Radikales Stinus Lindgreen og uddyber, at man med tiårsplanen må tage den økonomisk udfordring i bidder.

Samme pointe har De Konservative, der taler om en trappemodel.

"Jeg forestiller mig, at man laver en trappemodel, hvor man bliver ved med at bygge på," siger psykiatriordfører Per Larsen (K).

Men selvom det kan blive dyrt, har vi som samfund ikke råd til at lade være med at løse psykiatriens problemer.

"Det har så store omkostninger. Psykisk sygdom koster vores samfund mange penge. Der er ingen vej udenom," slutter Per Larsen.