Der bliver brug for milliarder, hvis man vil foretage de nødvendige investeringer i psykiatrien, som regeringen forpligtede sig på med en tiårsplan i forståelsespapiret. Det bliver svært at finde de penge i det økonomiske råderum, da mange af pengene er øremærket den demografiske udvikling.

Konkret er der tale om 4,5 milliarder til permanente årlige driftsudgifter samt engangsbevillinger på i alt 3,5 milliarder til anlægsudgifter, hvis man vil løfte psykiatrien.

Det viser en investeringsplan fra Dansk Psykiatrisk Selskab med forperson Merete Nordentoft i spidsen og professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, Jakob Kjellberg.

"Beregningerne viser, at der skal et ganske stort beløb til, hvis man vil indfri de ambitioner, der er til psykiatrien," siger Jakob Kjellberg.

Han understreger, at der ikke er tale om eksakte beregninger, men en overslagsberegning.

Demografien trækker penge ud af råderummet

Det økonomiske råderum frem mod 2025 er ifølge konvergensprogrammet for 2022 på 14,5 milliarder. Men eftersom regeringen også vil dække demografien, er der pludselig 8,5 milliarder mindre. Så er der kun omkring 6 milliarder tilbage.

Da det er en tiårsplan, giver det mening at se længere frem.

Ifølge Krakas beregninger vokser råderummet med 32 milliarder frem mod 2030. Her skal 17 milliarder igen gå til den demografiske udvikling. Derudover skal den strukturelle saldo forbedres for at overholde budgetloven, hvilket koster 5 milliarder. Det betyder, at der ifølge Krakas beregninger kun er 10 milliarder tilbage.

"Det er fint at snakke om gerne at ville gøre noget, men vi prøver at gøre det konkret og sige, at det koster også temmelig meget," siger Jakob Kjellberg.

Ikke nok bare at afsætte 200 millioner

Ifølge Kjellberg er der mange steder i psykiatrien, der mangler noget, hvis man skal have en ensartet pæn standard i hele landet.

"Hvis vi vil gøre noget for psykiatrien og ikke bare snakke om psykiatrien, så er det faktisk temmelig mange facetter, vi skal berøre," uddyber Jakob Kjellberg til NB-Social og fortsætter.

"Det nytter ikke noget at sige, at nu afsætter vi 200 millioner, og så satser vi på, problemet går væk."

Beregningerne er ifølge Kjellberg et forsøg på at vise, hvad "et visionært billede koster."

Det er mange penge fremadrettet

Beregningerne tager ikke direkte udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens 37 anbefalinger for psykiatrien. Anbefalingerne er en del af et fagligt oplæg til forhandlingerne.

"Det er ikke én til én, men vi taler om samme typer investeringer og ressourcer," siger Kjellberg og fortsætter:

"Pointen er, at det her ikke er noget, man løser med et par hundrede millioner, men det er derimod mange penge og mange penge fremad."

Særligt pointen om, at det er fremadrettet er central. Til NB-Social uddyber Kjellberg:

"Det er ikke nogle penge, du kan bruge lige til at starte med, for du har ikke nogle at give dem til."

Jakob Kjellberg understreger, at pengene ikke er noget, der hverken kan eller skal komme på en eftermiddag.

"Selv hvis man fik alle de penge til næste år, er der ingen jordisk chance for at bruge dem, fordi man ikke har personalet. Så hvis man virkelig vil løfte psykiatrien, skal man tænke på rekruttering og fastholdelse og så en lang tidshorisont, før man er i mål."

"Siger man for eksempel 450 millioner kroner om året, så er man der om ti år. Hvor længe det skal tage, må man have en diskussion af, men man løser det ikke med et snuptag eller et enkelt greb i lommen," siger sundhedsøkonomen.

Hverken skrabet eller luksus

Der er ikke tale om hverken en skrabet eller luksuriøs model for psykiatrien, mener Jakob Kjellberg.

"Det er tilbud, som vi kender rundt om i landet, som man tænker at gøre landsdækkende. Så det er helt konkrete ting, vi kender - bare skaleret op."

"Måske bliver det lidt mere eller mindre, men det handler om at gøre det konkret, og så må politikerne jo tage en diskussion, for de bestemmer, hvordan man skal indrettet sundhedsvæsenet."

Der er eksempelvis brug for cirka to milliarder kroner til ambulante psykiatriske tilbud, viser investeringsplanen. Samtidig skal der investeres lidt over en milliard kroner i sengepladser.

Fakta: Sådan kan et løft af psykiatrien finansieres

- 2,1 milliard i investering af driftsudgifter til ambulante psykiatriske tilbud. Pengene skal blandt andet bruges til et forstærket akut beredskab, etablering af bostedsteams og øget ambulant kapacitet i børne- og ungdomspsykiatrien.

- 1,1 milliard i investering af sengepladser. Mere specifikt skal der oprettes 400 nye psykiatriske sengepladser, mens 500 eksisterende sengepladser skal opnormeres.

- 180 millioner til tværgående udgifter. Pengene skal investeres i kompetenceudvikling, en forskningsfond samt en national plan for selvmordsforebyggelse.

- 1,2 milliarder til kommunale udgifter. Pengene skal blandt andet bruges til et løft af behandlingen af ADHD og autisme, øget kapacitet til demensudredning og øget personale på botilbud.

- Herudover 3,5 milliarder i éngangsbevillinger til kapacitetsudvidelse af regionspsykiatrien og socialpsykiatrien.

/ritzau/Høyer