Efter statsministerens nytårstale er de 45.000 unge, der står udenfor arbejdsmarkedet og ingen uddannelse har, blevet debatteret flittigt. Men faktisk er der flere unge end de 45.000, der står udenfor. Det handler nemlig om måden, man opgør det på.

I 2020 var der omkring 45.000 unge mellem 15 og 24, der hverken var i job eller uddannelse. Det viser tal fra Styrelsen for It og Læring, der har baseret beregningerne på Danmarks Statistiks registre.

Men i 2020 var der også over 61.000 mellem 16 og 24, der hverken var i job eller uddannelse. Denne gruppe kalder Danmarks Statistik for NEET-borgere.

Så selvom Danmarks Statistik har et år mindre at gøre godt med, da de starter ved 16 og ikke 15 år, har de alligevel markant flere unge, der hverken er i job eller uddannelse.

Svaret skal findes i, at det handler om måden, man har opgjort det på. En væsentlig forskel er blandt andet, at ved NEET-borgerne inddrage Danmarks Statistik indvandrere og flygtninge.

I opgørelsen fra Styrelsen for It og Læring er kravet derimod, er at de unge er tilmeldt eller tidligere har været tilmeldt dansk grundskole på 8., 9. eller 10. klassetrin.

Det krav betyder, at en stor del flygtninge, udenlandske studerende og arbejdskraft fra udlandet ikke indgår.Samtidigt er der forskel på, hvordan de unge placeres i grupperne i forhold til deres beskæftigelsesgrad.

Derudover tæller unge med en gennemført ungdomsuddannelse ikke med hos Styrelsen for It og Lærings tal, mens de ikke sorteres fra hos Danmarks Statistik. Der afhænger det af, hvad de lavede på statustidspunktet - altså om de er i job eller uddannelse.

"Danmarks Statistik ser på alle lige nu og her, mens Børne- og Undervisningsministeriets fokus selvfølgelig er på, hvem har gået i dansk folkeskole," siger seniorforsker fra VIVE Iben Bolvig til NB-Social.

Du kan læse mere om Danmarks Statistiks opgørelse her, samt Styrelsen for It og Lærings opgørelse her.