På det seneste har man kunne læse om unges brug af opioid-piller. Blandt andet har TV Kosmopol skrevet en række artikler om, at misbrugsbehandlerne oplever en stigning blandt unge, der tager opioider.

Opioider er en gruppe af stoffer, som udvindes af opiumsvalmuen. De virker smertestillende på centralnervesystemet. Morfin, kodein, heroin, metadon og fentanyl er blandt de mere kendte opioider.

Det har affødt en del politiske reaktioner. Eksempelvis har indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde udtalt følgende i en skriftlig kommentar til Ritzau:

"Det er dybt bekymrende, at man i kommunerne ser, at børn og unge eksperimenterer med smertestillende medicin, som er købt på gaden, og som både kan give en fysisk og psykisk afhængighed og store sociale og sundhedsmæssige konsekvenser."

Ministeren fortsætter:

"Det er derfor vigtigt, at alle samarbejder om at løse problemerne. Her spiller kommunerne via samarbejdet med skoler og politi en central rolle i forhold til at forebygge misbrug og gribe de unge tidligt, før de bliver stofafhængige."

Ifølge Sundhedsstyrelsen bør man dog slå koldt vand i blodet.

I en skriftlig kommentar skriver chefkonsulent Kari Grasaasen til NB-Social:

”Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at der IKKE er en national opioid-krise i Danmark – vi hører heller ikke om det fra vores europæiske nabolande," skriver Grasaasen og fortsætter:

"Vi kan dog selv se ud fra vores tal en lille stigning blandt de helt unge mellem 18-24 år, der indskrives i stofbehandling med ”opioider” som hovedstof for deres misbrug – en stigning fra 3 til 4 procent fra 2016 til 2021, men det drejer sig om få unge mennesker, og kan handle om årlige udsving."

Her henviser hun til delrapporten Stofmisbrugsbehandling - efterspørgsel og tilgængelighed.

(Artiklen fortsætter under tabellen)

Ud fra tallene kan man se, at blandt de unge, så er det primært hash, der er det store hovedstof.

Samme tendens ser vi i tallene for alle personer indskrevet for behandling i perioden 2014 til 2021, som ikke har været i behandling for stofmisbrug tidligere. Her er hash igen den helt store udfordring, mens opioider befinder sig et sted mellem 6 og 9 procent.

Sammenlignet med et hashmisbrug, fremstår problemet med opioider væsentligt mindre akut.

(Artiklen fortsætter under tabellen)

Anerkender kommuners bekymringer

Det er kommunale forskelle, når det kommer til, hvor udbredt misbruget er. En kommune som Greve oplever eksempelvis, at seks ud af 20 unge, der er i behandling på misbrugcenter Greve, er der på grund af Dolol-afhængighed.

Dolol er et opioid. Det aktive stof i Dolol hedder tramadol og er et morfinlignende stof, som findes i en lang række smertestillende midler af opioidtypen.

"Men vi må jo anerkende den bekymring, nogle kommuner ser med et stigende misbrug af de smertestillende opioider, såsom fx tramadol. Det er ikke Sundhedsstyrelsens vurdering, at misbruget er meget udbredt, men vi får meldinger om, at det ses lokalt," skriver Kari Grasaasen og fortsætter:

"Det er derfor også vigtigt, at der lokalt samarbejdes om at løse problemerne, når de opstår, og at dem, der er omkring de unge, griber tidligt ind for at forebygge et misbrug."

Ifølge Sundhedsstyrelsen er det også vigtigt, medierne ikke gør problemet større, end det er. Blandt andet fordi det kan skabe større nysgerrighed blandt de unge.

"Vi er også i Sundhedsstyrelsen optaget af, at de lokale problemer ikke bliver talt op, som om de er generelle og udbredte, når fx medier skriver om problematikken. Det kan medføre, at man skaber en øget nysgerrighed om stofferne blandt de unge, og dermed utilsigtet medfører, at flere unge eksperimenterer med stofferne, som kan udvikle sig til et egentlig misbrug."

Sundhedsstyrelsen har strammet op

Sundhedsstyrelsen har tilbage i april 2022 indstillet til at få lovgivningen strammet, hvor styrelsen fik tramadol på bekendtgørelsen om euforiserende stoffer. Det var netop for at få et muligt stigende misbrug til livs.

"At stofferne kommer på bekendtgørelsen, vil som oftest have en effekt på tilgængeligheden og heraf udbredelsen, da reguleringen af stofferne betyder, at de ikke længere er lovlige at besidde, og man derfor kan strafforfølges, og at det fraholder nogle unge at omgås stofferne," skriver Kari Grasaasen og fortsætter:

"Det at stofferne kommer på bekendtgørelsen signaliserer også i sig selv stoffernes farlighed. Vi mangler at se, om misbruget falder med dette, men det håber vi. Opioiderne, såsom fx tramadol, er afhængighedsskabende, og det kan medføre store sociale og sundhedsmæssige konsekvenser at have et misbrug af dem”.

Fakta om opioider

Opioider bruges blandt andet til smertestillende medicin, som eksempelvis morfin. Gennem kemiske processer kan man bearbejde morfinen til det ulovlige stof heroin, der er det mest kendte illegale rusmiddel i gruppen af opioider.

Opioider fungerer på den måde, at de bedøver centralnervesystemet. Alt afhængig af hvilke opioider man indtager, vil virkningen først og fremmest komme til udtryk i form af døsighed, muskelafspænding og bedøvelse.

Den maksimale effekt kan manifestere sig i form af afslappethed og en udpræget følelse af velbehag, der kan minde om eufori.

Da opioider virker dæmpende på åndedrætscenteret, kan brugere dø af kvælning ved for høj dosis.

Man kan genkende brugere, der er påvirket af opioider på, at de er sløve, døsige, taler snøvlende og at deres pupiller er små. Pulsen er langsom og svag, og vejrtrækningen kan ligeledes blive langsom.

Kilde: Alt om stoffer.